Naturbørnehuset Ebbedal søger en ernæringsassistent/kostansvarlig 25 timer ugentligt til vores børnehus med tiltrædelse 1. februar. Timerne er fordelt på 4 dage med en ugentlig fridag om fredagen.
Hvad kan vi tilbydeVi er et lille hyggelig integreret dagtilbud med 1 vuggestue- og 2 børnehavegrupper. Du skal i dagligdagen lave mad til 12 vuggestuebørn og ca. 38 børnehavebørn – sammen med en sød og dygtig køkkenmedhjælper, som er der 12 timer om ugen.
Som en del af vores hus kommer du til at indgå i et tæt samarbejde med resten af personalegruppen. Køkkenet er beliggende som en del af vuggestuen, så du er ganske tæt på børn og pædagogisk praksis. Vi vægter den positive snak og interesse om maden højt. Her har vi masser af børn som gerne vil deltage og i hvert fald er nysgerrige på dig og maden.
Et meget selvstændigt arbejde, med mulighed for kreativ udfoldelse og gode kolleger.
Børn og voksne fra børnehaven laver mad over bålet hver fredag til hele huset.
Ud over vores store glæde og interesse for mad – ligger vi på nuværende tidspunkt på ca. 60 % økologi. Derudover arbejdes der selvfølgelig med at overholde sundhedsstyrelsens anbefalinger. Personalet arbejder med begrebet ”madmod”, og i samarbejde med køkkenet introduceres nye smage og retter, sådan at vi i fællesskab får skabt en god madkultur. Vi har også udpræget ”smage-mod” og er ikke bange for krydderier og nye retter.
FunktionerSker efter gældende overenskomst.
KontaktRing endelig og aftal et besøg eller hør mere om jobbet hos DPL, Maria, 23311262, eller leder, Birthe Øland, på 51675408.
AnsøgningsfristFredag den 12.december kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført tirsdag den 16. december om eftermiddagen.
Om Halsnæs KommuneHalsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.