Har du interesse for at arbejde med mental sundhed? Har du viden om og erfaring med det forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv?Vi søger en ny kollega 32 timer pr. uge fra den 1. august 2025.
Om osVi er Odense Kommunes rådgivnings- og informationscenter for mental sundhed, psykisk sygdom og psykisk sårbarhed.
Vores kerneleverancer er:
- Åben anonym rådgivning til byens borgere (+18 år)
- Støttepunktet (Rådgivning via SMS og telefon til børn og unge mellem 10-30 år)
- Informationscenter i forhold til mental sundhed
- Oplysningskampagner, arrangementer, undervisning, temadage mv. med henblik på at fremme fokus på mental sundhed hos den enkelte og det omkringliggende samfund
- Selvhjælpskurser (”Lær at tackle”-kurser) til borgere med angst og depression samt kurser for pårørende
- Tovholder for netværk på tværs af Odense Kommunes forvaltninger og sektorer
Vi er et lille hus med en stor kontaktflade. Vi samarbejder med mange forskellige faggrupper - både internt og eksternt - og har desuden tilknyttet 14 frivillige. Vi hjælper hinanden på kryds og tværs – og er oftest alle med til at få de større arrangementer til at lykkes på dagen. Vi får fast supervision af ekstern supervisor, og der er god mulighed for faglig sparring. Vi har omsorg for hinanden, der er plads til det sociale og til at grine sammen. Vores tilgang: ”Hver især kan vi meget, og sammen kan vi endnu mere".
Om jobbet- Arbejdstiden planlægges i samarbejde med leder i tidsrummet mandag til torsdag fra kl. 8.00-15.30 og fredag kl. 8.00-15.00
- Alle i centret har flere opgaver, men dine primære opgaver vil dels være at planlægge temadage / større arrangementer for fagpersoner, dels at sikre kontinuitet i vores åbne anonyme rådgivning. Åbningstiden i rådgivningen er mandag til torsdag fra kl. 13.00-15.30
- De fleste rådgivninger bookes på forhånd, men torsdag har vi desuden en åben dør. Der er altid to rådgivere i åbningstiden
- Borgerne tilbydes max. tre samtaler, hvor rådgiveren lytter og viser en vej videre. Det kan være til et behandlingstilbud eller Odense Kommunes tilbud i frivilligt regi
- Vi har en åben telefonlinje, som der vil være behov for, at du hjælper med at passe fredage fra kl. 9.00-13.00
Om dig- Du har en uddannelse på bachelor niveau som enten socialrådgiver eller ergoterapeut
- Du har minimum to års relevant erhvervserfaring
- Du har erfaring med at rådgive borgere, der oplever kriser og udfordringer i deres liv
Personlige kompetencer:
- Du trives i teamsamarbejde og kan også arbejde selvstændigt, struktureret og navigere i et arbejdsfelt med mange kontakter, der er under konstant udvikling
- Du har gode kommunikationsevner, og ser det som en force at arbejde tværfagligt og sammen med frivillige
Vi tilbyderVi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder i et varmt og visionært hus med kompetente og engagerede kolleger, der har en grundlæggende tro på, at ting kan lykkes.
Vores kontor er beliggende i Jernbanegade 15 centralt i Odense C, kun få minutters gang fra Odense Banegård Center.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?Du kan læse mere om os på
Center for Mental Sundheds hjemmeside.
Du er også velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Jenny Havn på 30 94 27 57.
Det praktiskeAnsøgningsfristen er onsdag den 11. juni 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 19. juni 2025.