Erfarne operationssygeplejersker søges til vores korps af vikarer

deltid
Erfarne operationssygeplejersker søges til vores korps af vikarer
  • Capio A/S
  • Hans Bekkevolds Alle 2B 2900 Hellerup

Har du mindst to års erfaring som operationssygeplejerske indenfor ortopædkirurgi? Brænder du for høj kvalitet, patientkontakt og tværfagligt samarbejde? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos Capio Odense søger vi engagerede og erfarne operationssygeplejersker til at indgå i vores korps af timelønnede vikarer. Vi har fokus på den gode patientrejse fra start til slut, hvor samarbejde og faglighed går hånd i hånd.

 

Capio tilbyder

Du bliver en del af et erfarent og fagligt stærkt team med dygtige og fleksible kolleger. Vi har et uformelt arbejdsmiljø i strukturerede rammer, hvor du har stor indflydelse på dit daglige arbejde og mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og bygge videre på den viden og erfaring, du allerede har.

I Capio samarbejder vi på tværs af faggrupper for at skabe de bedste patientoplevelser. Vi kalder det ”sammen om patienten” hvilket betyder, at alle, der gæster os, behandles med omsorg og interesse. Vi tilbyder vores patienter behandling inden for mange forskellige kirurgiske specialer, herunder ortopædkirurgi, rygkirurgi og mave-tarm-kirurgi.

 

Capio søger

Vi søger erfarne operationssygeplejersker med minimum 2 års erfaring. Gerne med bred erfaring fra flere operationsspecialer, og særligt gerne med erfaring fra det ortopædkirurgisk speciale; herunder knæ- og/eller hoftealloplastik operationer.

Motiveres du af en høj faglig standard, en effektiv og afvekslende dagligdag, medindflydelse og at være tæt på patienterne, er stillingen måske lige noget for dig.

Vi lægger vægt på at finde de helt rigtige profiler til vores korps af timelønnede vikarer. Det er vigtigt, at du er selvstændig, god til at prioritere dine opgaver, evner at skabe overblik – også i pressede situationer, er fleksibel og serviceorienteret, samt har et godt humør.

 

Ansøgningsfrist

Har ovenstående vakt din interesse, så tøv ikke med at sende os din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 31. oktober 2025

 

Yderligere information

Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ledende Sygeplejerske Maria Rasmussen på mara@capio.dk

Log ind