Vil du være med til at etablere et nyt tværkommunalt sekretariat og omsætte sundhedspolitik til konkrete handlinger? Sætter du en ære i klar og præcis formidling, og trives du med tæt samarbejde i et engageret team? Så kan du være vores nye kollega.
Om Sundhedsråd Amager og Vestegnen
Som et led i sundhedsreformen erstattes de nuværende sundhedsklynger af sundhedsråd på tværs af landet.
Sundhedsrådet for Amager og Vestegnen bliver et stående politisk udvalg under Region Østdanmark med repræsentanter fra ni kommuner: Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk samt Københavns Kommune som observatør.
Sundhedsrådet bliver et centralt forum for samarbejde mellem kommuner og region med fokus på at skabe et sundhedsvæsen med mere sammenhæng, lighed og nærhed for borgerne.
Dine arbejdsopgaver
Som konsulent bliver du en nøglefigur i at koordinere og understøtte samarbejdet mellem kommuner, region og andre aktører på sundhedsområdet.
Du får ansvar for:
Om dig
Du trives i en politisk styret organisation, hvor opgaver og dagsordener kan skifte hurtigt, og du har flair for både skriftlig og mundtlig formidling.
Din nye arbejdsplads
Sekretariatet udvides i forbindelse med etableringen af sundhedsrådene og kommer til at bestå af tre medarbejdere. Som konsulent har du evnerne og viljen til at bidrage til at skabe et fagligt stærkt og trygt team. Du kan navigere i en reformtid med nye initiativer, som skal implementeres, mens gode erfaringer fastholdes og videreudvikles.
I 2026 vil sekretariatet være organisatorisk forankret i sekretariatet for Center for Voksne og Velfærd i Ishøj Kommune. Fra 2027 kan sekretariatet flytte til en af de ni medlemskommuner – afhængigt af politisk beslutning. Du skal derfor være indstillet på en eventuel ny geografisk placering på sigt.
Vi tilbyder
Hos os får du muligheden for at sætte et tydeligt præg på etableringen af et nyt sekretariat og udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
Ydermere får du:
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst, og afhængigt af dine kvalifikationer kan du indplaceres som specialkonsulent.
Ansøgning og proces
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Lene Maj Hjortsø Fernando, tværkommunal konsulent på mail: lemhfe@ishoj.dk eller tlf.nr. 29389084.
Stillingen ønskes besat den 1. januar 2026. Ansøgning og CV sendes via linket senest den 7. november.
Vi forventer at afholde første samtale d. 18. november og evt. anden samtale d. 20. november.