Specialkonsulent

fuldtid
Specialkonsulent
  • Region Sjælland
  • Lykkebækvej 2, 4600 Køge

I Forskningsenheden på Sjællands Universitetshospital søger vi en stærk kommunikationsfaglig specialkonsulent, der kan drive og udvikle kommunikationen omkring vores forsknings- og innovationsprojekter. Du kommer til at arbejde med strategisk formidling, ansøgningsskrivning, kommunikationsplanlægning og projektkommunikation i nationale og internationale samarbejder.

Vores projekter handler om at udvikle nye løsninger til behandling, forebyggelse og bedre patientforløb – altid med udgangspunkt i borgernes, patienternes og de sundhedsprofessionelles behov. Forskningsenheden i Staben arbejder bredt med sundhed, teknologi, data og internationale partnerskaber.

Som kommunikationskonsulent bliver du en central del af projektteams på tværs af organisationen og vil arbejde tæt sammen med kolleger, sundhedsfaglige medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere i både Danmark og udlandet.

Dine arbejdsopgaver

Du vil blandt andet få ansvar for at:

  • Indgå i og udarbejde ansøgninger til EU-programmer såsom Joint Actions under EU4Health, Interreg og Horizon.
  • Bidrage til budgetprocesser og koordinering i ansøgningsfaser.
  • Udvikle og gennemføre kommunikationsplaner for eksisterende og nye forsknings- og innovationsprojekter.
  • Skrive klar og målrettet kommunikation til forskellige målgrupper – herunder borgere, patienter, samarbejdspartnere, klinikere og beslutningstagere.
  • Udarbejde indhold til digitale kanaler, nyheder, projektmateriale, rapporter og formidlingsprodukter.
  • Planlægge og gennemføre større events, bl.a. Folkemødet, konferencer og workshops.
  • Sikre sammenhængende kommunikation på tværs af projekter og indgå i tæt sparring med enhedens kommunikationsteam.

Stillingen medfører rejseaktivitet i Danmark og resten af Europa, da vi har projektpartnere i mange EU-lande og i Norge.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du ideelt set:

  • Har en kommunikationsfaglig uddannelse.
  • Har været kommunikationsansvarlig i flere EU4Health- og Interregprojekter
  • Har dokumenteret erfaring med at skrive ansøgninger til EU-programmer (EU4Health Joint Actions, Interreg og Horizon) og erfaring med budgetforhandling i forbindelse med ansøgningsprocesser.
  • Har stærke skriftlige kompetencer og kan formidle komplekst stof klart og målrettet.
  • Har erfaring med digital og strategisk kommunikation på tværs af platforme (fx hjemmeside, LinkedIn, Facebook).
  • Er en stærk teamspiller, der aktivt bidrager til fælles løsninger og til at løfte både teamet og enheden.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads med højt til loftet og mulighed for at være med til at skabe innovative løsninger.

Bemærk, at der i din ansøgning skal indgå reference til de EU4Health og Interregprojekter du har været kommunikationsansvarlig for samt referencer til de Joint Actions, du har deltaget i ansøgningsprocessen på. Er du nysgerrig på nogle af vores forskningsprojekter, kan du læse mere om dem på www.forskning.eu

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er en projektansættelse i Forskningsenheden i Staben på Sjællands Universitetshospital med ansættelse frem til januar 2027 med mulighed for forlængelse.

Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst med mulighed for tillæg i forhold til kvalifikationer og erfaring. Stillingen er på fuld tid, og rummer mulighed for en fleksibel planlægning afhængig af, hvordan opgaverne falder i projektet. Der vil blive holdt samtaler løbende.

Interne kandidater opfordres til at søge stillingen.

Stillingen ønskes besat 1. januar 2026 eller hurtigst muligt herefter.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, kan du få yderligere oplysninger ved at kontakte enhedschef Søren Tvilsted 21 51 90 69, sotv@regionsjaelland.dk

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind