Frederikssund Sogn søger en erfaren fuldtidsansat kirketjener på 37 timer ved Frederikssund Kirke med start 1. august 2025.
Frederikssund Sogn er et levende og dynamisk sogn, der summer af liv og aktiviteter for alle aldersgrupper. Vi har en engageret og levende medarbejdergruppe på 8 ansatte foruden 3 præster og 7 ansatte på kirkegården.
Vi tilbyder:
Et arbejde hvor holdspil og samarbejde er i højsædet.
Et alsidigt kirketjenerarbejde: Indkøb til kirke og præstegård, medvirke ved folkekøkken og andre aktiviteter, opstille borde til arrangementer, rengøre og klargøre præstegård og kirke. Vi lægger vægt på, at præstegården og kirken altid fremstår pæn og imødekommende.
Du skal medvirke ved gudstjenester og kirkelige handlinger i samarbejde med de øvrige ansatte samt eksterne aktører, såsom musikere, bedemænd etc. Se mere om kirkens aktiviteter på vores hjemmeside www.Frederikssundkirke.dk.
Alle opgaver løses i samarbejde med en fuldtidsansat kirketjener.
Denne stilling indebærer arbejde i weekender, helligdage og aftener i turnus med sognets anden kirketjener.
Vi forventer:
At du kan arbejde selvstændigt og fleksibelt og er god til at samarbejde med kirkens øvrige medarbejdere, samt at du prioriterer det kollegiale fællesskab.
At du er ansvarlig og samvittighedsfuld samt venlig og imødekommende over for de mennesker, som du vil møde i løbet af din arbejdsdag. Som ansat ved Frederikssund Sogn møder du mennesker i livets gladeste såvel som sørgeligste stunder, og indlevelse, forståelse og respekt er derfor vigtige egenskaber.
Det vil være en fordel, at du er uddannet kirketjener, og at du kan gøre rent på en effektiv og professionel måde.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 314.439,23 kr. – 395.961,60 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.183,78 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.356,40 kr. (nutidskroner) pr. år.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening efter kvalifikationer. Løn OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Kirkekontoret og tale med Helle Dissing på tlf. 47313025.
Ansøgning med relevante bilag sendes på mail til 7418fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 13. juni 2025, att. Kontaktperson Ellen Lauridsen.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted hurtigt muligt derefter. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.