Erfaren funktionsleder til en vigtig samfundsopgave

fuldtid
Erfaren funktionsleder til en vigtig samfundsopgave
  • Skatteforvaltningen, Ringkøbing, Ribovej
  • Ribovej 5, 6950 Ringkøbing
Motiveres du af performanceledelse og høj faglighed? Vil du bidrage til at præge udviklingen af den offentlige gældsinddrivelse? Drives du af at skabe resultater gennem dine medarbejdere til gavn for velværdsamfundet? Så læs videre.

Sammen om en vigtig opgave: Statens inkasso
Gældsstyrelsen har ansvaret for at inddrive gæld til det offentlige. Det er en opgave, der har stor samfundsmæssig betydning, hvor du sammen med kompetente medarbejdere og ledere bidrager til at opretholde retssikkerheden og den danske velfærdsmodel.

Du bliver en del af afdelingen Dataforbedring og kvalitet, hvis hovedopgave er at forbedre kvaliteten af uafklaret gæld og skabe værdi gennem et tæt samarbejde med offentlige fordringshavere. Vi anvender flere forskellige manuelle indsatser, maskinelle tiltag samt en effektivisering af den løbende gældspleje.

Dit ledelsesansvar og dine opgaver
Du får personaleansvar for ca. 25 specialiserede medarbejdere, der løser en stor og kompleks opgave med at sikre datakvaliteten af gældsposterne, inden de kan inddrives.

Du får også ansvar for, at enheden når de fastlagte driftsmål samt bidrager aktivt til løse opgaver sammen med flere enheder og til gavn for det fælles mål.

Desuden bliver du en del af en stor, velfungerende ledergruppe med i alt 16 medlemmer og direkte reference til underdirektøren for Dataforbedring og kvalitet.

Erfaren personaleleder og proaktiv driftsleder med stort overblik
Du har solid erfaring med ledelse, gerne i en offentlig kontekst, og du har erfaring med at sikre stabil styring og prioritering af driftsopgaver med løbende forbedringer og procesoptimeringer for øje.

Det er vigtigt, at du trives med at stå i spidsen for en opgave, der stiller tydelige krav til din ledelsesmæssige gennemslagskraft. Du har en veludviklet evne til at sætte retning, skabe følgeskab og sikre, at dine medarbejdere trives i en performancekultur. Hertil formår du at arbejde målrettet med kompetenceudvikling og teamets faglige samspil, så opgaven løftes effektivt og med høj kvalitet.

Bliv en del af et stærkt fællesskab
I Gældsstyrelsen arbejder vi tæt sammen, løfter i flok og hjælper hinanden. Vi har en uformel atmosfære og en kultur båret af ordentlighed, ansvarlighed og et stærkt kollegialt sammenhold.

Vi har fleksible arbejdsvilkår i en organisation med høj trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning, cv og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 25. august 2025. Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatteministeriet, skal du stile din ansøgning til Kongen.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte fg. underdirektør Christoffer M. Pahle på SMS til 72 37 09 95, hvorefter Christoffer ringer tilbage.

Der afholdes første samtale i uge 36 samt anden samtale i uge 37.

Der indgår test i form af en personprofilanalyse og en logisk test forbindelse med 2. samtale. Tiltrædelse pr. 1. november 2025 eller efter aftale.

Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og en straffeattest.

Stillingen er klassificeret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår. ​Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Ribovej 5, 6950 Ringkøbing.

Der må forventes rejseaktivitet mellem Gældsstyrelsens adresser.

Log ind