Vi søger en erfaren arkitekt, der kan designe funktionelle og bæredygtige kontormiljøer i stor skala – med fokus på optimering og genbrug. Hvis du vil omsætte brugerbehov og strategiske krav til konkrete indretningsløsninger, der påvirker hverdagen for mere end 12.500 medarbejdere i Skatteministeriets koncern, så har vi et spændende job til dig. Sæt din arkitektfaglighed i spil i en stor organisation I Administrations- og Servicestyrelsen arbejder vi for at sikre velfungerende og moderne arbejdspladser for hele Skatteministeriet. Vi udvikler kontormiljøer, der understøtter både opgaveløsningen og medarbejdernes trivsel – med fokus på kvalitet, æstetik, holdbarhed og bæredygtighed. Vi prioriterer genbrug, renovering og ansvarlige materialevalg frem for nyindkøb.
Som arkitekt hos os kan du se frem til en bred vifte af opgaver indenfor bl.a. space planning, indretning og optimering af arealudnyttelsen. Opgaverne spænder fra indretning af hele kontorlejemål fx et skattecenter eller skatteministeriets del af tværstatsligt knudepunkt, til re-indretning af kontorfaciliteter ifm. overgang til fleksibel arbejdsform, til valg af møbler og specialløsninger for et enkelt rum. Du følger ofte projekterne fra start til slut, og din faglighed er en central brik i at omsætte behov til løsninger.
Vi har en høj grad af indflydelse på retningslinjerne for indretning i skatteministeriets, og vi deltager løbende i arbejdsgrupper og samarbejder i forbindelse med udbudsprocesser og indgåelse af aftaler indenfor indretningsområdet.
Konkret skal du bl.a.:
- Lede workshops med fokus på brugerinddragelse og omsætte behov til funktionel og fremtidssikret indretning.
- Udarbejde skitse- og indretningsforslag samt specialdesigns.
- Bestille inventar efter gældende retningslinjer og indkøbsaftaler, herunder upcycling.
- Indgå i tværfaglige projektteams og i tæt samarbejde sikre, at projekterne når i mål.
- Have dialog med leverandører, ISS og andre samarbejdspartnere.
Opgaverne i kontoret tilpasses løbende, så du får god mulighed for at præge din hverdag og opgaveløsningen.
Din vej ind i stillingen Du er fx arkitekt- eller designuddannet og har solid erfaring med kontorindretning – gerne inden for aktivitetsbaserede miljøer og fleksible arbejdspladser. Du er vant til at styre og sikre fremdrift i flere projekter parallelt, og så er du erfaren bruger af Adobe-pakken og AutoCAD.
Vi lægger også vægt på, at du:
- Er detaljeorienteret og har overblik over design- og tegneprocesser, som du bruger til at følge dine opgaver helt i mål.
- Kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt.
- Trives i en stor organisation med mange interessenter, hvor opgaver og rammer udspringer af den politiske dagsorden.
- Forstår at navigere mellem brugere, ledere og eksterne samarbejdspartnere og kan omsætte forskellige behov til fælles løsninger.
- Tænker bæredygtigt og ser værdien i genbrug og optimering af eksisterende inventar.
Bygninger og indretning – din nye enhed I Bygninger og indretning er vi 26 kolleger med en bred faglig baggrund. Sammen sikrer vi optimale fysiske rammer for vores 12.500 kolleger og vedligeholdelse af Skatteministeriets 65 lejemål.
Vores hverdag er meget varieret, og ofte er vi på farten, da vi løser opgaver i hele landet. Du skal derfor påregne en vis rejseaktivitet til Skatteministeriets forskellige lokationer.
Vi er et kontor med en bred faglighed, og du bliver en del af vores designteam på syv arkitekter og grafikere. Vi har en uformel omgangstone, og vi sætter pris på faglige dialoger, samarbejde og sparring om de gode løsninger. Vores hjælp er efterspurgt, og vi keder os aldrig. Derfor lægger vi også vægt på gensidig fleksibilitet, så arbejds- og familieliv kan hænge sammen.
Kontakt og ansættelsesvilkår Send din ansøgning med CV og eksamensbevis og gerne vedlagt portfolio med eksempler på egne arbejder senest tirsdag den 3. juni 2025 via linket ’Søg stillingen’. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Karin Jaller på tlf. 72373911 eller mail
karin.c.jaller@adst.dk.
Vi holder 1. samtaler i uge 24 og 2. samtaler i uge 25. Der kan indgå en personlighedsanalyse og en logisk analyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Tiltrædelse pr. 1. september 2025.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted bliver Engelholm Alle 1, 2630 Høje Taastrup.