Byplanlægger til strategisk byudvikling i København

fuldtid
Byplanlægger til strategisk byudvikling i København
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vil du være med til at drive byudviklingen og skabe rammerne for fremtidens København? Så bliv en del af Kontoret for Planlægning på Københavns Rådhus, hvor vi arbejder på at skabe verdens bedste by.

Hvem er vi?
Kontoret for Planlægning har ansvar for byens overordnede fysiske udvikling inklusiv de store byudviklingsområder som Nordhavn, Jernbanebyen, Østhavnen og udvikling af kommunens egne arealer. Vi har ansvaret for Københavns kommuneplanstrategi og kommuneplan, og vi arbejder også med en række strategiske projekter, heriblandt biodiversitet og kulturarv.

Vi har vores hverdag på det historiske Københavns Rådhus. Vores opgaver har stor politisk bevågenhed, og hver eneste dag arbejder vi for at gøre København til en bedre by at bo, arbejde og leve i. Vi har en vigtig rolle i at sørge for, at byen udvikles, så den kan rumme den forventede befolkningsvækst, samtidig med, at byen udvikler sig i den rette økonomiske, sociale, klimamæssige og bæredygtige balance.

Kontoret for Planlægning er en del af Center for Byudvikling i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Centeret består af seks teams, som alle arbejder med kommunens overordnede byudvikling, herunder kommuneplanlægning, trafikplanlægning, vækst og erhverv, kriminalitetsforebyggelse, Lynetteholm, kommunens selskaber og rettigheder.

Hvem søger vi?
Vi søger en kollega, som er nyuddannet eller har et par års erfaring fra eksempelvis stat, kommune, tegnestue eller konsulentbranchen, og som ønsker at arbejde med den overordnede, fysiske planlægning af København. Du har gåpåmod, samarbejdsevner og strategisk sans for byudvikling, og kan håndtere komplekse projekter. Du er klar til at sætte din viden i spil hos os og indfri de mål Borgerrepræsentationen har sat med kommuneplanen. Du har relevant uddannelsesbaggrund inden for eksempelvis byudvikling, byplanlægning, geografi, samfundsvidenskab eller arkitektur og har flere af disse kompetencer:

  • Planfaglig viden, erfaring med strategisk byudvikling og gerne kendskab til lokalplaner eller processerne omkring kommuneplanlægning
  • Evne til at bevare det gode humør og overblikket i en travl hverdag
  • Stærke samarbejdsevner – og god til at udvikle netværk på tværs af forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere
  • God til at indgå i et team og samtidig løse opgaver selvstændigt og være ansigt på kommunen i dialogen med borgere, udviklere og rådgivere
  • God til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og evner at formidle kompliceret stof letforståeligt
Hvad får du?
Vi tilbyder en hverdag, hvor du sammen med engagerede kolleger gør en forskel for udviklingen af København. Vi varetager flere af de største byudviklingsprojekter i Danmark i tæt samarbejde med både interne og eksterne aktører.

Du kan eksempelvis arbejde med udvikling af kommunens egne grunde, byudviklingsområderne, kommuneplantillæg, helhedsplaner eller tværgående projekter, som eksempelvis bevaring af den fysiske kulturarv, klima eller biodiversitet. Den præcise portefølje sammensættes i dialog med dig.

Vi er et kontor på ca. 25 medarbejdere med en bred faglighed – bl.a. arkitekter, ingeniører, geografer og antropologer. Det er en forudsætning for arbejdet, at vi samarbejder og hjælper hinanden, og derfor lægger vi også stor vægt på godt kollegaskab.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer, erfaring og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Fuldtidsansættelse med ønsket tiltrædelse til december 2025.

Økonomiforvaltningen lægger vægt på personlig udvikling og kompetenceudvikling og er samtidig en familievenlig arbejdsplads.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte planchef Mads Monrad Hansen på 27 62 21 95 eller teamleder Maja Busck på 51 37 23 65.

Søg via linket senest onsdag den 15. oktober 2025

Om Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Der arbejder i alt ca. 3.600 personer i Økonomiforvaltningen, hvoraf ca. 300 af os har kontor på rådhuset. De fysiske rammer for dit arbejde vil således være Københavns historiske og smukke rådhus. Her betjener vi overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget, og vi er tæt på det politiske liv i kommunen. Sammen har vi fokus på at skabe værdi for københavnerne og København. Du vil på rådhuset blive en del af et spændende arbejdsmiljø, hvor motivation, trivsel og det gode samarbejde er i højsædet og med gode muligheder for kompetenceudvikling. Se mere om Københavns Kommune på www.kk.dk

Log ind