Vil du for at gøre en forskel for unge, der har brug for lidt ekstra for at komme i gang med uddannelse eller job? Har du blik for motivation, afklaring og trygge overgange?
Vi søger en uddannelsesvejleder med ansvar for uddannelses- og erhvervsvejledning af unge mellem 15 og 24 år, som har afsluttet folkeskolen. Du bliver en del af et team af engagerede vejledere og ungeguider, som sammen løfter vejledningsopgaven i Brøndby.
I Brøndby Kommune arbejder vi for, at flere unge lykkes i de fællesskaber, de indgår i – også når det gælder uddannelse og job. Vi har den unge i centrum og hjælper dem med at finde den rette vej gennem et ungdomsliv fyldt med valg, muligheder og udfordringer.
Når unge falder fra, har brug for omvalg eller står i komplekse livssituationer, tilbyder vi målrettet vejledning og samarbejder tæt med relevante aktører for at sikre en sammenhængende indsats med afsæt i den unges drømme og mål.
Stillingen er en del af Brøndby Kommunes ungeindsats, hvor vi arbejder målrettet for at skabe gode veje ind i uddannelse og job for unge med meget forskellige behov.
Dine opgaver
Hvem er du?
Du kommer til at arbejde med unge i meget forskellige livssituationer, mange med behov for tæt opfølgning, koordinering og tværfaglig indsats.
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund og har eller er indstillet på at tage diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning. Du møder unge med nysgerrighed, respekt og et løsningsfokuseret blik. Du tror på, at alle unge har drømme og potentialer – også når de ikke selv kan se dem. Du kan desuden støtte dem i at finde retning, håb og konkrete handlemuligheder.
Derudover kan du se dig selv i følgende:
Om os
Du bliver ansat i KUI-sekretariatet og Uddannelsesvejledningen og bliver en del af et team bestående af fire grundskolevejledere, to uddannelsesvejledere, en specialvejleder, to ungeguider, en konsulent og en leder.
Teamet blev etableret 1. april 2025 som led i en styrkelse af ungeindsatsen i Brøndby. Du får mulighed for at være med til at skabe et stærkt fællesskab, hvor samarbejde, trivsel og en målrettet ungeindsats er i centrum.
Du får base i Ungehuset (en del af Brøndby Jobcenter), hvor du sidder sammen med vores anden uddannelsesvejleder og specialvejleder. Her indgår du i et tværfagligt miljø med ca. 30 medarbejdere, der alle arbejder med unge mellem 15 og 30 år.
Det øvrige vejledningsteam har arbejdspladser på rådhuset og på skolerne i Brøndby, og du vil derfor indgå i et bredt kollegialt fællesskab på tværs af lokationer.
Vi værner om både det faglige og det sociale, fra faglige fællesskaber til en bordtenniskamp eller et stykke kage.
Vi tilbyder
Om Brøndby Kommune
Brøndby Kommune arbejder for sunde og bæredygtige fællesskaber, hvor alle børn og unge trives. Dette understøttes af Strategi Brøndby 2030 og kommunens sammenhængende Børne- og Ungepolitik, som bygger på et fælles børnesyn:
"Børn og unge gør det bedste, de kan, med de kompetencer, de har. Det er de voksnes ansvar at inddrage dem i positive fællesskaber og læringsmiljøer, hvor de har lige adgang til at udfolde, udvikle sig og trives."
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og løn fastsættes efter principperne i Ny Løn. Der indhentes straffe- og børneattest samt referencer inden ansættelse.
Ansøgning og samtaler
Send os din ansøgning, CV og relevante bilag senest onsdag den 7. januar 2026.
Vi forventer at afholde:
Tiltrædelse: 1. marts eller hurtigst muligt derefter.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Brøndby Kommune på www.brondby.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af KUI-sekretariatet og Uddannelsesvejledningen, Mille Michella Heltborg Larsen, på tlf. 20 33 51 91. Send gerne en sms, så I kan aftale et tidspunkt for en samtale.
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.