Er du vores nye modige og udviklingsorienterede lederkollega?

fuldtid
Er du vores nye modige og udviklingsorienterede lederkollega?
  • Sorø Kommune
  • 4180 Sorø
Sorø kommunes Center for Handicap og Psykiatri, søger leder til vores handicap tilbud.

Har du fingeren på pulsen indenfor ledelse? Er du optaget af at lede social velfærd? Og vil du stå i spidsen for handicap tilbud i en spændende og ambitiøs kommune, med en dedikeret medarbejdergruppe?

Hvem er du?
Ønsket om at gøre en forskel for vores borgere med særlige kompetencer og forskellige støttebehov, er en vigtig faktor for os. Vi søger en leder som er stærk i relationer og som kan læse og forstå sammenhænge – også de svære. Vi søger en leder som er undersøgende og nysgerrig i sin tilgang til mennesker, og en leder der møder verdenen med et åbent og fordomsfrit sind.
Du evner at reflektere over egen praksis, både sammen med lederkollegaer og medarbejdere. Du er opsat på hele tiden at udvikle din ledelsespraksis, og så er du tydelig, beslutningsdygtig og står stærkt i stormvejr!
 
Vi ser det som en fordel, hvis du som vores nye leder kan se dig ind i flere af følgende:
  • Du har erfaring med ledelse – både personale- og faglig ledelse.
  • Du har en social- eller sundhedsfaglig grunduddannelse fx pædagog, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, socialrådgiver eller lign. Gerne med relevant efteruddannelse.
  • Du har ledelsesuddannelse eller er i gang med en.
  • Har erfaring i arbejdet med målgruppen.
  • Evner til at navigere, omstille og lede i en politisk styret organisation.
  • Du har en dialogskabende kommunikationsform, og er god til både skriftlig og mundtlig formidling.

Hvem er vi?
Vi er Sorø kommunes handicap tilbud – 3. botilbud, samt 1. samværs- og aktivitetstilbud.
Målgruppen for alle tilbud er voksne borgere i alderen 18 til 92 år med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. I alle indsatser stræber vi efter at skabe trygge, respektfulde og udviklende miljøer for den enkelte borger, samt sikre meningsfuld beskæftigelse og fællesskaber, der understøtter alle borgeres mulighed for læring og udvikling.

Vi har højt til loftet og et stort ledelsesrum, du selv kan medvirke til at skabe. Her er høj social kapital, stort fokus på kompetenceudvikling og vi understøtter sammenhæng, styring og kerneopgaven som grundlag for et reflekteret lærings– og udviklingsperspektiv.
Vi stiller os på skulderne af tankerne om psykosocial rehabilitering og recovery-orienterede tilgange. Vi arbejder med samskabelse, borgernes aktive deltagelse i eget liv og tværgående projekter.
Det er en praksis, der afspejles i vores ledelse og kultur og understøttes af vores tværfaglige samarbejder og generelle samarbejde i Center for handicap og Psykiatri.

Du bliver en del af et stærkt hold i Center for Handicap og Psykiatri, som er en del af Center for Social og Sundhed i Sorø kommune. Vi arbejder målrettet med recovery-orinteret rehabilitering og relationer i velfærd og træner hver eneste dag vores ledelsespraksis gennem nye samarbejder og prøvehandlinger.
Din opgave:
Vi kan love at din opgave som leder af vores handicap tilbud, bliver udfordrende, lærerig og helt sikkert spændende!
Du vil få en særlig rolle i at stå i spidsen for fire tilbud, der er beliggende med en vis afstand og du skal sammen med medarbejderne drive de organisatoriske udviklingsprocesser, der gør ledelse i Center for Handicap og Psykiatri til noget særligt.

Du kommer til at stå for at facilitere, skabe synergi og retning i samarbejde med både medarbejder og ledere.
I Sorø kommune har vi stort fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø, og dermed sikre trivsel hos medarbejderne og høj kvalitet og effekt af indsatserne.

Samlet vil du blive leder for ca. 60 fastansatte medarbejdere, et antal vikarer, 4 teamledere og du vil være ansvarlig for 43 botilbudspladser og 18 samværs- og aktivitetstilbudspladser.

Det med småt:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Sorø Kommune stiller krav om, at der ved ansættelse indhentes straffeattest og det forventes at du har kørekort.


Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2025 og er på 37 timer og uden højeste timetal.
Du søger stilling via følgende link, hvor også relevante bilag tilknyttes.

Ansøgningsfrist: 14.9.25 kl.23.59
1. samtale: 19.9.25
2. samtale: 25.9.25 – her vil du skulle forholde dig til en case.
Vi udvælger kandidater til 1. samtale 16.9.25

Mellem 1. og 2. samtale, vil der skulle afses tid til testforløb bestående af spørgeskema og en samtale med vores konsulent. Samtalen vil finde sted efter nærmere aftale.

Er du blevet nysgerrig?
Så tøv ikke med at henvende dig med spørgsmål om stillingen til centerleder for Center for Handicap og Psykiatri Christian Alvang Jespersen på mobil 29 45 15 49 eller e-mail: calvj@soroe.dk

Læs meget mere om Sorø Kommunes overordnede tilbud på handicap- og psykiatriområdet: Handicap og psykiatri | Sorø Kommune
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Log ind