Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi søger en ny kontorassistent til en alsidig stilling på 37 timer om ugen, hvor du bliver en vigtig del af vores daglige drift og administrative rygrad. Vi leder efter dig, der trives med struktur, tal og overblik, men som også sætter pris på variation i hverdagen og samarbejde på tværs af organisationen.
Dine arbejdsopgaver
Du får en central rolle i vores administrative og økonomiske funktioner, bl.a. med ansvar for:
Debitor-, kreditor- og finansbogholderi
Aconto- og ratefakturering på igangværende sager
Klargøring og samarbejde med ekstern bogholder i forbindelse med løn
Løbende bogføring i samarbejde med ekstern bogholder
Kontakt med både danske og udenlandske kunder og leverandører
Kontering og udsendelse af bilag til godkendelse
Opfølgning på debitorer
Økonomisk afrapportering og statistikker, herunder likviditetsoversigter
Administrative opgaver inden for HR
Ad hoc- og koordinerende opgaver, hvor du hjælper med at få hverdagen til at glide - også når opgaverne ikke altid passer i en fast kasse
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og erfaring fra en lignende rolle. Gerne med fokus på regnskab og administration. Du arbejder struktureret, er detaljeorienteret og sætter en ære i at levere orden, overflik og god service. Derudover ser vi gerne, at du:
Har erfaring med IT og systemer som Office-pakken, e-conomic og gerne ERP-systemer
Er serviceminded, hjælpsom og imødekommende
Har et positivt sind, er udadvendt og bidrager til en god stemning
Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
Har gode skriftlige danskkundskaber og behersker engelsk både mundtligt og skriftligt
Trives med både rutineopgaver og skiftende opgaver i løbet af dagen
Om Hz Acoustic
Hos Hz Acoustic producerer vi æstetiske og effektive akustikløsninger til både erhverv og private, med fokus på æstetik, kvalitet og bæredygtighed. Vi tilbyder en arbejdsplads med en varieret og spændende hverdag. Et uformelt arbejdsmiljø med plads til humor og forskellighed på tværs af organisationen. Vi er en virksomhed i vækst, hvor din rolle gør en reel forskel.
Sådan søger du
Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt til info@hzas.dk.
Skriv ”Kontorassistent” i emnefeltet. Kun henvendelser pr. mail.