Er du vores nye kollega i Sekretariatet under Børn, Familie og Voksen myndighed?

fuldtid
Er du vores nye kollega i Sekretariatet under Børn, Familie og Voksen myndighed?
  • Guldborgsund Kommune
  • 4800 Nykøbing Falster

Sekretariatet under Børne, Familie- og Voksen Myndighed søger en ny administrativ medarbejder. Vi oplever en fortsat stigning i anmodning om aktindsigter på børneområdet, netop derfor har vi brug for netop dig.

Vi er et team på ca. 10 gode kolleger med forskellig baggrund, inklusiv en faglig koordinator og en afdelingsleder. Vi vægter det gode samarbejde højt, vi sparrer med hinanden fagligt og vi glæder os til at byde dig velkommen i teamet.

Vi løser en bred vifte af opgaver og udover vores team er der i afdelingen primært ansat børne- og ungerådgivere, som hver dag yder støtte til børn og unge i alderen 0-14 år. 

Vi har mange funktioner i afdelingen og der er mulighed for at løse opgaver med dine nærmeste kollegaer og på tværs af teams. Vi hjælper hinanden og dækker ind på hinandens opgaver, så alle opgaver løses også under ferier. Du skal derfor være indstillet på, at dine arbejdsopgaver varierer i perioder, men til gengæld lover vi oplæring og et intro program, samt vejledninger på arbejdsopgaverne.

I din dagligdag vil du sidde på kontor med andre i teamet, tæt på børne- og ungerådgiverne, som vi har et tæt og konstruktivt samarbejde med.

Kort om stillingen:
Stillingen vil primært i tæt samarbejde med anden kollega, omfatte varetagelse af dialogbaseret sagsbehandling omkring anmodninger om aktindsigter efter forvaltnings – og offentlighedsloven samt databeskyttelsesforordningen. 

Der er ved anmodning om aktindsigter forholdsvis korte deadlines, hvilket stiller krav om, at du skal kunne fungere under disse rammer.

Derudover kan der være opgaver indenfor både administration og økonomi såsom:

  • Udarbejdelse af diverse kontrakter
  • Vedligeholdelse af diverse lister og skabeloner
  • Kontering/bogføring af bilag
  • Udbetaling af udlæg m.m.
  • Håndtering af bevillinger
  • Vedligeholde afdelingens/centrets hjemmeside og intranet i tæt samarbejde med øvrige ambassadører i Centret
  • Pasning og håndtering af fællespostkasser
  • Diverse ad hoc opgaver

Som vores nye medarbejder:

  • Har du en relevant uddannelse inden for administration og/eller socialfaglig baggrund. 
  • Har du erfaring inden fra børne- & ungeområdet vil det være en fordel
  • Har en særlig interesse for lovgivning og kan omsætte denne viden i arbejdet med behandling af aktindsigter
  • Har du dokumenteret kendskab til flere af de listede arbejdsopgaver
  • Har du flair for IT 
  • Er du god til at bevare overblik og finde de bedste løsninger
  • Er du god til at holde mange bolde i luften på én gang
  • Er du god til at arbejde både selvstændigt og i teams
  • Medbringer du godt humør, og bidrager til det gode arbejdsmiljø

Vi tilbyder dig:

  • Du vil blive oplært og indgå i teamets daglige rutiner 
  • Mulighed for at udvikle og anvende kompetencer indenfor det administrative felt.
  • Gode kollegaer, som alle ønsker at bidrage til en sund arbejdskultur med højt til loftet
  • Et afvekslende og spændende job 
  • En arbejdsplads med fokus på udvikling og nytænkning.
  • Gode rammer for faglig sparring.
  • Mulighed for hjemmearbejde og flekstidsordning.
  • En nærværende og tilgængelig faglig koordinator.

Er du interesseret?
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at ringe til faglig koordinator Annette Lützen på tlf. 25180234 eller afdelingsleder Heidi Utermøhl på tlf. 25181778.

Løn og ansættelsesforhold 
Løn efter gældende overenskomst. Fastansættelse 30-37 timer ugentligt efter aftale.

Tiltrædelse 1. august 2025 eller efter aftale. Ved ansættelse indhentes børneattest. Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil vi indhente reference efter forudgående aftale med dig.

Er du klar til at blive en del af fællesskabet? 
Så send os din motiverede ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser senest den 14. juni 2025. Samtaler forventes afholdt 18. juni 2025 eventuelt 2. samtale afholdes 19. juni 2025.
 

Log ind