Vil du arbejde i en kommune, hvor faglighed, samarbejde og trivsel er i fokus?
Så har du nu muligheden for at blive en del af vores afdeling.
Vi har fået en opnormering på 3 nye børne- og ungerådgivere fra 1. januar 2026. Samtidig har vi en vakant stilling og derfor søger vi 4 nye kollegaer.
I vores myndighedsafdeling behandler vi alle sager indenfor Barnets Lov og har hele målgruppen i alderen 0-18 år med ungestøtte op til 23 år.
Vi ønsker at børn og familier oplever en helhedsorienteret sagsbehandling og at der er kontinuitet i sagsbehandlingen. Det betyder, at du skal være indstillet på at løse de opgaver der kommer omkring det barn, du er primær børne- og ungerådgiver på, men at der altid er tilgængelig sparring og hjælp fra kollegaer, faglige koordinatorer og ledelse.
Vi søger derfor kollegaer med bred erfaring og gerne med særlige kompetencer indenfor anbringelse, funktionsnedsættelser, ungdomskriminalitet, småbørn og akutte opgaver.
Aktuelt har vi opdelt afdelingen i 6 grupper, som er modtagelse, anbringelse, socialfaglig og børnehandicap, men vi ønsker på sigt at kunne hjælpe hinanden mere på tværs og bruge de kompetencer, der er i afdelingen uanset hvilken gruppe man er i.
Da vi bliver 37 børne- og ungerådgivere skal vi se på fordeling af grupper, så grupperne ikke bliver for store. Vi ønsker at have tryghed i grupperne og det oplever vi bedst når vi ikke er for mange, så der er plads til faglige drøftelser og spørgsmål.
Vi forventer at fastholde modtagelse og anbringelse som særlige kompetenceområder, samt at en gruppe børne- og ungerådgivere behandler sager og ansøgninger indenfor Barnets Lov §§ 82 – 90.
Vi har et mål om at have et sagstal på op til 30 sager pr. børne- og ungerådgiver og at der ved spidsbelastninger er mulighed for at hjælpe udenfor ens egen gruppe.
Vakant stilling i modtagelsen
Aktuelt er der en vakant stilling i vores modtagelse, som er den gruppe, der modtager henvendelser og underretninger omkring børn, som ikke i forvejen er kendt i afdelingen. De primære opgaver i modtagelsen er at partshøre forældre og børn, inddrage børn i screeningen og visitere familierne videre til rette gruppe eller afslutte forløbet uden yderligere.
Du skal være indstillet på at der er mange underretninger med bekymring for om børn og unge har været udsat for overgreb og at det er modtagelsen der varetager mange fremskudte børnesamtaler som led i screeningen og visiteringen til andre grupper.
Opnormering i social
Vi oplever, at mange børn har komplekse problemstillinger og at der kommer et stigende antal børn og unge med diagnoser.
Vi ønsker at styrke kontinuiteten i sagsbehandlingen og at alle børne- og ungerådgivere kan varetage sagsbehandlingen omkring Barnets Lov, kapitel 4, §§ 28 – 42 ”Hjælp og Støtte”, samt tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familier jf. Barnets Lov § 81og Barnets Lov § 90, stk. 1, nr. 2.
Vi ønsker derfor at opnormere i vores social gruppe med 3 børne- og ungerådgivere, som ønsker at arbejde med målgruppen indenfor kapitel 4 og Barnets Lov § 81 og Barnets Lov § 90, stk. 1, nr. 2.
Vi tilbyder
En afdeling der præget af en mangfoldig gruppe af medarbejdere, hvor der både er erfarne rådgivere og nyuddannede, hvilket skaber en dynamisk og lærerig atmosfære. Denne blanding af erfaring og forskellige faglige kompetencer giver os mulighed for at lære af hinanden, udveksle idéer og arbejde sammen på tværs af forskellige perspektiver. Vi arbejder med DUBU, ICS og LØFT.
Om dig
Praktisk
Ansøgningsfrist: 19. november 2026
Ansættelsessamtaler: 25. og 26. november 2026
Tiltrædelse: 1. januar 2026 eller snarest efter
Løn og vilkår: I henhold til gældende overenskomst
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingerne, kontakt:
Social, Modtagelse og Anbringelse: Minelle Hansen tlf. 4328 2512
Social og Handicap: Louise Gieseler tlf. 21 62 82 69
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.