Er du vores nye kliniske vejleder i Afdeling for Neurorehabilitering på fase II, Holbæk

fuldtid
Er du vores nye kliniske vejleder i Afdeling for Neurorehabilitering på fase II, Holbæk
  • Region Sjælland
  • Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Klinisk vejleder / Sygeplejespecialist – med fokus på undervisning, kvalitet og faglig udvikling i neurorehabilitering

Vil du være med til at præge næste generation af sygeplejersker – og samtidig bidrage til høj kvalitet og udvikling i den neurologiske sygepleje?

Apopleksiafsnittet – Fase II på Holbæk Sygehus søger en klinisk vejleder/sygeplejespecialist med stærke pædagogiske kompetencer og passion for vejledning, læring og rehabilitering.

Stillingen ønskes besat fra den 1. juni 2025 eller efter aftale.

Om stillingen

Som klinisk vejleder eller sygeplejespecialist bliver du en nøgleperson i vores læringsmiljø og faglige udvikling. Du får ansvar for:

  • Undervisning og introduktion af sygeplejestuderende og nyansatte

  • Klinisk vejledning og støtte – både til studerende og kolleger

  • Planlægning og afholdelse af studieaktiviteter, refleksioner og studiesamtaler

  • Tæt samarbejde med klinisk underviser, kolleger og ledelse

  • Samarbejde på tværs af Medicinsk Afdeling II i et pædagogisk netværk

  • Aktiv deltagelse i den daglige sygepleje og klinisk beslutningstagning

Du vil få en grundig og fleksibel introduktion, tilpasset dine behov og erfaringer, samt løbende sparring med afdelingens kliniske underviser.

Hvem er vi?

Apopleksiafsnittet er en del af Medicinsk Afdeling II på Holbæk Sygehus og rummer 18 sengepladser for patienter i tidlig rehabilitering efter apopleksi. Vi arbejder ud fra:

  • ABCDE-tankegangen og klinisk systematik

  • Et struktureret 12-dages rehabiliteringsforløb

  • Tværfagligt samarbejde med SSA’er, fysio- og ergoterapeuter, logopæd, neuropsykolog, diætist og læger

  • Evidensbaseret praksis og fokus på kvalitet, læring og udvikling

Vi forventer at modtage sygeplejestuderende fra efteråret 2025, og du vil derfor være en central aktør i at etablere og videreudvikle et stærkt læringsmiljø.

Vi leder efter dig, der:
  • Har klinisk erfaring inden for neurologisk eller medicinsk sygepleje

  • Har det kliniske vejledermodul (1/6 diplomuddannelse) – eller er villig til at tage det

  • Har stærke pædagogiske og organisatoriske kompetencer

  • Er engageret i undervisning og vejledning – og har lyst til at støtte både studerende og kolleger

  • Arbejder struktureret og reflekterende med kobling mellem teori og praksis

  • Brænder for at fremme kvalitet, læring og klinisk lederskab

  • Har en anerkendende og nysgerrig tilgang til samarbejde og udvikling

Vi tilbyder dig:
  • En central rolle i at forme afdelingens læringsmiljø

  • Fastlagt tid i vagtplanen til klinisk vejledning

  • Tæt samarbejde med afdelingens ledelse og kliniske underviser

  • Et tværfagligt miljø med engagerede kolleger

  • Fokus på pædagogisk udvikling og faglig kvalitet

  • Mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse

  • Primært dag og aftenvagter og vagt hver 3. weekend (aften/lørdag-søndag)

  • En arbejdsplads med nærværende ledelse og stærkt kollegaskab

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale eller en rundvisning i afdelingen.

Kontaktperson:
Oversygeplejerske V. Chandani Andersen
📞 Telefon: 20184928
📧 Mail: vilan@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist: 12. juni 2025
Samtaler afholdes løbende – så send gerne din ansøgning så snart som muligt

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

Log ind