Er du vores nye administrationsbachelor med overblik og godt humør?

fuldtid
Er du vores nye administrationsbachelor med overblik og godt humør?
  • Ringsted Kommune
  • Østre Parkvej, 2F, 4100 Ringsted

Brænder du for administration, HR-opgaver og ledelsesstøtte? Trives du med en varieret hverdag, hvor du er den der er med til at få tingene til at glide? Så læs videre – vi har en spændende stilling til dig!

Om os

CBU (Center for social støtte, behandling og Udvikling) består af ca 55 engagerede medarbejdere fordelt på tre matrikler. Vi arbejder hver dag for at gøre en forskel for sårbare mennesker inden for socialpsykiatrien, misbrugsbehandling og Ungeliv. For at sikre en smidig og velfungerende organisation har vi brug for en struktureret og initiativrig administrativ medarbejder – måske er det dig?

Om stillingen

I denne rolle bliver du en nøgleperson i CBU. Din base bliver i socialpsykiatrien, men du vil arbejde på tværs af organisationen og understøtte flere enheder. Du vil referere til ledelsen og spille en central rolle i at understøtte den daglige drift og udvikling af vores arbejdsgange.

Dine primære opgaver:

  • Administrativ støtte til ledelsen og organisationen
  • Personaleadministration og HR-relaterede opgaver
  • Optimering af arbejdsgange og implementering af nye systemer
  • Koordinering af møder, referatskrivning og praktiske opgaver
  • Budget- og økonomiopfølgning
  • Ad hoc-opgaver, der sikrer, at dagligdagen kører glat

Vi leder efter dig, der:

  • Har en relevant uddannelse f.eks administrationsbachelor eller lignende
  • Er en struktureret blæksprutte, der trives med mange bolde i luften
  • Er detaljeorienteret, men samtidig fleksibel og løsningsorienteret
  • Har lyst til at udvikle og forbedre arbejdsgange
  • Er nysgerrig på nye systemer og har god IT-forståelse

Vi tilbyder:

  • En alsidig stilling med både faste opgaver og nye udfordringer
  • Et uformelt og fagligt stærkt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • Fleksibel arbejdstid (32-37 timer)
  • En organisation, der prioriterer trivsel og udvikling
  • En arbejdsmiljøcertificeret arbejdsplads, hvor vi har det godt sammen

I CBU tror vi på, at et godt samarbejde og et stærkt fællesskab skaber de bedste resultater. Hvis du kan se dig selv i denne rolle, så send os din ansøgning – vi glæder os til at møde dig!

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef CBU og Leder af Ungeliv, Anja Resen, på tlf. 42 33 88 41.

Ansættelsessamtale afholdes løbende

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Log ind