Er du detaljeorienteret, struktureret og trives i en hverdag, hvor du får ansvar og arbejder tæt sammen med både kunder og kolleger? Så er du måske vores nye Accounting Associate.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af et dedikeret team af dygtige kolleger, hvor faglig sparring, samarbejde og godt humør er en naturlig del af hverdagen. Vi tilbyder et job med høj grad af selvstændighed og frihed under ansvar.
Vi er en virksomhed i vækst, der udfører alle typer opgaver forbundet med den faste drift af en virksomheds økonomiafdeling. Vores kunder er små og mellemstore virksomheder fra forskellige brancher.
Dine arbejdsopgaverne vil blandt andet bestå af:
Varetagelse af månedsafslutninger
Ajourføring og bogføring
Controlling og afstemning
Vi vægter vores medarbejderes trivsel højt og kan tilbyde et godt, socialt og uformelt arbejdsmiljø med søde kollegaer. Vi er på nuværende tidspunkt 14 medarbejdere og holder til i Viby med nem adgang til bus og parkering.
Vi tilbyder fleksible arbejdstider, egen bærbar, frokostordning, pension og sundhedsordning.
Hvem søger vi?
Vi søger en kollega, som har lyst til at gøre en forskel for vores kunder, og som ligesom os tror på, at et højt serviceniveau kommer af god kommunikation og ægte interesse i kundens forretning.
Vi forventer, at du har et solidt kendskab til faget, og det er et krav, at du har nogle års erfaring fra en lignende stilling. Det er ligeledes et krav, at du har kendskab til e-conomic.
I forhold til personlige egenskaber søger vi en kollega, der:
Har et digitalt mindset
Er interesseret i digitalisering og automatisering af arbejdsprocesser
Kan håndtere skarpe deadlines
Arbejder med høj grad af integritet og tager ansvar for kvaliteten af sit arbejde
Trives i dialog med kunder og er god til at kommunikere og opbygge relationer
Er analytisk og detaljeorienteret og trives med struktur
Kan lide at blive udfordret og tage ansvar og har mod på at sidde med forskellige kundetyper
Kan arbejde med flere kunder ad gangen og samtidig bevare et godt overblik
Har et hjælpsomt mindset og er serviceminded – både overfor kunder og kolleger
Det praktiske:
Stillingen er en fuldtidsstilling og opstartstidspunktet aftales individuelt. Du ansøger ved at udfylde vores ansøgningsformular samt uploade CV og ansøgning her: www.merito.dk/apply. Ansøgningsfristen er søndag d. 23. november. Vi indkalder løbende til samtaler. Hvis du gerne vil vide mere om os eller om stillingen, er du velkommen til at skrive til os på apply@merito.dk.