Er du vild med at få kabalen til at gå op?
Bliv skemalægger hos AMU-Fyn – hvor planlægning, struktur og overblik er nøglen til succes.
Vi søger en struktureret og serviceminded skemalægger, der kan få enderne til at mødes i en kompleks og levende undervisningshverdag. Du kommer til at spille en central rolle i vores daglige drift, hvor du har fingeren på pulsen i forhold til både undervisere, lokaler og hold.
Dine opgaver bliver blandt andet:
Oprette og vedligeholde undervisningsskemaer baseret på planlagte hold
Fordele undervisere og lokaler effektivt og hensigtsmæssigt
Håndtere løbende ændringer i skemaerne og holde styr på detaljerne
Sikre overblik over hele kursusudbuddet – uden at miste fokus på de enkelte hold
Betjene kursister og samarbejdspartnere både fysisk og telefonisk
Løse administrative opgaver i samarbejde med kolleger i teamet
Hvem er du?
Du arbejder struktureret og trives med at skabe overblik
Du har sans for detaljer og kan følge opgaver helt til dørs
Du er imødekommende og serviceminded – både over for kolleger og kunder
Du kan håndtere forandringer og bevare ro og overblik, når tempoet stiger
Du har flair for IT og måske kendskab til studieadministrative systemer
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du:
Har erfaring med AMU, Studie+, Flex eller lignende systemer
Har arbejdet med planlægning, koordinering eller studieadministration tidligere
_______________________________________________________________________
Praktiske oplysninger:
Stillingsbetegnelse: Skemalægger
Arbejdssted: AMU-Fyn, C. F. Tietgens Boulevard 27, 5220 Odense SØ
Omfang: 20 timer pr. uge
Tiltrædelse: 1. december 2025
Ansøgningsfrist: Søndag den 5. oktober 2025
Samtaler afholdes: I uge 43
Løn og ansættelse: I henhold til gældende overenskomst mellem Finans-
ministeriet og HK-Stat
Spørgsmål?
Kontakt Administrationschef Nadja Camilla Salha på tlf. 22 10 41 25
Ansøgning:
Send ansøgning og CV (gerne med referencer) til: info@amu-fyn.dk.
Skriv “Skemalægger” i emnefeltet.