Da vores dygtige SSA har valgt at søge nye udfordringer søger vi nu en ny til vores dejlige hus.
Så kan du skabe ro i uforudsigeligheden og tryghed i komplekse borgerforløb – og kan du kombinere det sundhedsfaglige arbejde med nærvær og humor i hverdagen?
Så er Teglgårdshuset måske dit næste arbejdssted.
Om osI Teglgårdshuset bor mennesker, der har brug for støtte til at mestre deres hverdag. Borgergruppen har komplekse udfordringer inden for psykiatri, ofte kombineret med aktivt misbrug, og flere har dom til behandling.
Vi arbejder derfor målrettet med rehabilitering, relationsarbejde og struktureret støtte – altid med udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer og behov.
Vigtigst af alt: Vi har god tid til borgeren.
Vores tilgang er præget af tålmodighed, rummelighed og nysgerrighed. Vi arbejder bl.a. med LA2, Den Motiverende Samtale, Harm Reduction, Sensory Profile og NADA, og vi har et stærkt fokus på at skabe en hverdag, hvor borgerne kan trives og udvikle sig og hvor vi færdes i et trygt og sikkert miljø.
Som sundhedsfaglig medarbejder spiller du en central rolle i at sikre borgernes somatiske og sundhedsfaglige indsats, samtidig med at du indgår i det relationelle og rehabiliterende arbejde omkring borgerne.
Hvem er du?Vi søger en kollega, der kan stå stærkt i sin sundhedsfaglige rolle og samtidig skabe trygge, tillidsfulde relationer til borgere i komplekse livssituationer.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
- Har erfaring med og lyst til at arbejde i spændingsfeltet mellem psykiatri, misbrug og somatik
- Har solid erfaring med medicindispensering og medicinadministration
- Har kendskab til og erfaring med dokumentation og opfølgning i FSIII
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret – også i uforudsigelige situationer
- Kommunikerer tydeligt og formår at aflæse og tilpasse din tilgang til den enkelte borgers behov
- Deltager aktivt i supervision, faglig sparring og tværfagligt samarbejde
Vi lægger stor vægt på, at din tilgang til arbejdet er, at borgeren lykkes i sin hverdag.
Organisering og arbejdsfællesskabI Teglgårdshuset arbejder vi i to teams. Du vil være tilknyttet ét team, men have mange selvstændige sundhedsfaglige opgaver på tværs.
Vi er en relativt ny sammensat personalegruppe, hvilket giver en særlig energi, faglig nysgerrighed og lyst til at udvikle praksis sammen. Hos os får du indflydelse – og vi forventer også, at du tager medansvar for et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og løfter i flok.
Praktiske informationer- Ansøgningsfrist 26.1.26
- Samtaler: 29.1.26 mellem 8 og 15
- Opstart: 1. marts 2026 eller hurtigst muligt
- Arbejdstid: 37 timer ugentligt eller efter aftale
- Arbejdstid ligger mellem kl. 7–23
- Weekendarbejde hver 2. weekend (mulighed for hver 3.)
- Kørekort er et krav
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Kom og mød osDer er mulighed for rundvisning og en uforpligtende snak.
Kontakt afdelingsleder
Majken Schweitz på
30 57 11 51, hvis du er interesseret.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på
job.middelfart.dkOvervejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk