Vi søger en kirke- og kulturmedarbejder ved Jerne Kirke fra den 1. februar 2026 som er interesseret i at arbejde med unge og ældre.
Kirke- og kulturmedarbejderen skal varetage forskellige pædagogiske, praktiske, diakonale, kulturelle og digitale opgaver i samarbejde med kirkens præster, øvrige ansatte, frivillige og med menighedsrådet.
Du skal kunne varetage følgende opgaver
· kunne videreføre de gode rammer for sognehusets sociale og kulturelle aktiviteter og inkludere menigheden
· i samarbejde med kirkens præster planlægge aktiviteter og skabe kontakt til sognets skoler og dagtilbud
· undervisning af minikonfirmander og konfirmandundervisning af børn med særlige behov
· planlægge og afvikle foredrags- og sangeftermiddage, samt andre relevante aktiviteter
· varetage koordinering af det frivillige arbejde, herunder rekruttering og fastholdelse
· være ansvarlig for vores hjemmeside, udarbejde aktivitetsprogrammer, elektroniske nyhedsbreve, samt opslag på de sociale medier af diverse arrangementer og aktiviteter
Vi forventer, at du
· er uddannet kirke-og kulturmedarbejder eller har en anden kompetencegivende baggrund
· er kulturelt og kirkeligt interesseret, besidder kreative kompetancer og har mod på at synge med til et antal af arrangementerne
· er udadvendt, imødekommende, handlekraftig og har systematisk sans
· trives med at have en stor kontaktflade og motiveres af at samarbejde med alle aldersgrupper
· har formidlingsevner såvel i skrift som i tale, og kan arbejde på de digitale platforme (Facebook)
· har viljen til at samarbejde med præster, kolleger, frivillige, menighedsrådet og eksterne aktører
Stillingens gennemsnitlige ansættelsestimetal pr. uge kan ved ansættelsen aftales indenfor rammen 32 timer til 34 timer.
Jerne Sogn har 9.630 indbyggere, hvoraf 61,6% er medlem af folkekirken.
Ved Jerne Kirke er der ansat 2 præster og 8 fastansatte kirkefunktionærer samt 2 timelønnede medarbejdere(havemand og rengøringshjælp). Menighedsrådet består af 10 valgte medlemmer, 2 præster og 1 medarbejderrepræsentant.
Ansættelsesmyndighed: Jerne Sogns Menighedsråd, Møllebakken 2, 6705 Esbjerg Ø.
Arbejdstiden er i dagtimerne på hverdage. Herudover er der for nuværende årligt 4 lørdage og 2 søndage. Der er ikke tilknyttet rådighedstillæg til stillingen.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke-og kulturmedarbejdere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Der er uddannelseskrav til stillingen. Se §14 og15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.
Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.
Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 343.808 kr. – 433.852 kr.(nutidskroner).
Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grund-uddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 360.179kr. – 491.153kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 3.585kr. (nutidskroner) pr.år.
Løn og OK tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu.
Der vil være 3 måneders prøvetid, og der vil blive indhentet straffe- og børneattest.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand og kontaktperson Annemette Hauschildt på telefonnummer 51863829/mail 8908fortrolig@sogn.dk.
Link til Jerne Kirkes hjemmeside www.jernekirke.dk, hvor du bl.a. kan læse ”Arbejdsbeskrivelse for kirke- og kulturmedarbejderen”.
Ansøgning med relevante bilag sendes pr. mail til 8908fortrolig@sogn.dk senest den 16.12.2025 kl. 12.00.
Første ansættelsessamtale forventes at finde sted den 17.12.2025 og eventuelt 2. samtale den 19.12.2025.