Er du faglig skarp og gerne vil faglig ledelse, så skal du læse videre!

fuldtid
Er du faglig skarp og gerne vil faglig ledelse, så skal du læse videre!
  • Børne- og Familierådgivningen
  • Torvegade 15, 9670 Løgstør
Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Vesthimmerlands Kommune

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen

– med ansvar for faglig udvikling og retning i både Aalestrup og Løgstør

Er du stærk i faglig sparring, god til at skabe retning og har du erfaring med udsatte børn og unge? Har du et skarpt blik for Barnets Lov og komplekse sagsforløb? Så er det måske dig, vi søger.

Vi er i gang med at styrke organiseringen i Børne- og Familierådgivningen, og stillingen som faglig leder er i øjeblikket konstitueret. Nu søger vi en permanent faglig leder, der kan sikre faglig kvalitet, retning og trivsel i to velfungerende teams med engagerede rådgivere.

Din profil

Din rolle som faglig leder

Du bliver en del af et engageret faglederteam på tværs af afdelingen og får det faglige ansvar for:

  • De samlede rådgiverteams i Aalestrup (13 rådgivere) og Løgstør (9 rådgivere)
  • Vores nyoprettede visitation (4 rådgivere)

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • At sikre faglig kvalitet og retning i sagsbehandlingen
  • At yde faglig sparring og kvalitetssikring
  • At prioritere og koordinere opgaver i samarbejde med teamet
  • At understøtte kollegernes faglige udvikling og trivsel
  • At facilitere møder, sparring og daglige drøftelser
  • At bidrage til udvikling af arbejdsgange og tværfagligt samarbejde

Du bliver en vigtig sparringspartner for både kolleger og ledelse og indgår i faglederteamet med 3 øvrige fagledere, hvor vi sammen arbejder for en helhedsorienteret og ensartet faglig indsats på tværs af afdelingen.

Vi forestiller os, at du...

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Har erfaring fra familieområdet
  • Gerne har ledelseserfaring – eller har lyst til at påtage dig rollen
  • Har kendskab til Barnets Lov, ICS og gerne DUBU
  • Er tydelig, struktureret og tillidsskabende
  • Har en humoristisk sans og kan bevare ro og overblik i en travl hverdag

I Vesthimmerlands Kommune arbejder vi ud fra Vesthimmerlandsmodellen, som bygger på:

  • Hyppige opfølgninger i sagerne
  • Tæt tværfagligt samarbejde med skoler, dagtilbud m.fl.
  • Signs of Safety (SOS) som faglig tilgang

Tværfaglighed er et bærende element i vores kultur – ikke kun i praksis, men også som værdi for både ledelse og medarbejdere.

Afdelingen

Du bliver en del af en stærk og ambitiøs gruppe med i alt 39 kolleger fordelt på kontorerne i Aalestrup og Løgstør.

Sådan arbejder vi

  • Tæt opfølgning og tværfaglig koordinering
  • SOS-metoden og ICS som fælles fagligt metode
  • Barnets Lov og barnets stemme i centrum

Du deltager og faciliterer bl.a.:

  • Teammøder hver anden onsdag
  • Fælles teammøder hver anden måned
  • Løbende faglig sparring og koordination i hverdagen

Vi prioriterer faglighed, nærvær og godt samarbejde – både internt og med vores faste samarbejdspartnere i Familieafdelingen:

  • Familiehuset
  • Misbrugsområdet
  • Tandplejen
  • Center for Psykologi og Pædagogik
  • Center for Børne- og Ungesundhed
Vi tilbyder
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger
  • Grundig introduktion og løbende sparring
  • En arbejdsplads med humor, hjælpsomhed og hjerterum
  • Et aktivt socialt miljø med trivsel i fokus

Vi har sammen formuleret et medarbejdergrundlag, som vi faktisk bruger – og står ved:

🔹 Anerkendelse – Vi ser og lytter til hinanden
🔹 Kommunikation – Vi taler med, ikke om hinanden
🔹 Tryghed – Vi tør være åbne og vise sårbarhed
🔹 Feedback – Vi udvikler os gennem respektfuld dialog

Løn- og ansættelsesvilkår
  • Stillingen er på 37 timer med base i både Løgstør og Aalestrup
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Der skal forevises ren straffe- og børneattest
  • Kørekort og bil er nødvendigt

Er du klar til at gøre en forskel?

Send din ansøgning og vis os, hvordan du kan være med til at sætte faglig retning og sikre kvalitet i arbejdet.

Vi glæder os til at høre fra dig

Yderligere oplysninger
  • Ansøgningsfrist: tirsdag den 19. august 2025
  • Samtaler afholdes tirsdag den 26. august 2025
  • Tiltrædelse 1. oktober 2025 eller snarest muligt

Har du spørgsmål eller blot lyst til en uformel snak om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Tanja Bartholomæussen på telefon 24 86 13 31.
OBS: Tanja holder ferie i uge 30, 31 og 32.

Log ind