"Vi anser data som en ressource til at udvikle og styrke løsningen af kerneopgaven. Det gør vi i samspil med medarbejdernes faglighed og med nysgerrighed på nye måder at bringe data i spil.”
Sådan lyder vores bud på en ambitiøs datastrategi, som i de kommende år skal understøtte sundheds- og omsorgsområdet i en af Danmarks største kommuner til gavn for borgerne og medarbejderne. Anvendelse af data i en stor organisation kræver mere end blot visioner og gode idéer. Det kræver også fagligt dygtige og teknisk stærke konsulenter, der kan omsætte idéerne til konkrete løsninger baseret på data.
Vi søger derfor en konsulent som, sammen med dygtige kollegaer, har lysten og evnerne til at arbejde med datavisualisering og dataanalyse samt rapportering på sundheds- og omsorgsområdet.
Jobbet
Dine primære arbejdsopgaver vil være nedenstående, men med afsæt i dine specifikke kompetencer og motivation har du mulighed for at udvikle dig og din stilling:
Du vil med afsæt i ovenstående få stort ansvar for og frihed til at tilrettelægge og definere din egen opgaveløsning, således den styrker din motivation og muligheder for at lykkes.
Hvem er du?
Du er teknisk stærk med stor indsigt i data og datavisualisering. Du kender de grundlæggende begreber og principper omkring ETL, datamodellering og datawarehouse, men det er ikke et krav, at du mestrer dem. Du trives med at arbejde fokuseret på en konkret udviklingsopgave, men du er ikke bange for at bevæge dig ud i organisationen. Du er ambitiøs, og du har modet til at gå forrest i tilegnelsen af ny viden og kompetencer til glæde for teamet.
Du er komfortabel med at arbejde tæt sammen med slutbrugere fra mange fagområder og på mange niveauer samt samarbejde med dine kollegaer i teamet. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, så længe du besidder de rette kompetencer. Erfaring inden for det kommunale dataområde er et plus, særligt inden for de store velfærdsområder, men kommer du fra en anden sektor og besidder de krævede kompetencer, opfordres du til at søge stillingen.
Hvem er vi?
I Senior og Omsorg, Aalborg Kommune, er vi mere end 4.000 ansatte, der hvert år er i kontakt med flere end 15.000 mennesker i kommunen. Mennesker som på den ene eller anden måde har brug for vores støtte og omsorg i hverdagen. Vi bevilger og leverer ydelser som personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp, madservice, træning, genoptræning, hjælpemidler samt plejeboligtilbud til voksne. Det er sjældent bare ét tilbud, men ofte en bred og tværfaglig indsats, der skal til for at fremme den enkeltes mulighed for at leve et så uafhængigt liv som muligt.
Du bliver en del af teamet ”Data” i afdelingen ”Økonomi og Data”, som er smukt beliggende mellem bøgetræerne i Hammer Bakker, Vodskov. Teamet er en tværgående funktion i Senior og Omsorg med en bred snitflade til hele organisationen. Vores primære fokus er udviklingen af databaseret beslutningsstøtte herunder ledelsesinformation, BI og applikationer samt anvendelsen af AI.
Vi sætter barren højt for vores opgaveløsning, og vi brænder for at lykkes med det, vi laver. I teamet insisterer vi på, at gode resultater skabes med høj faglighed, motivation og kreativitet. Vi forudsætter åbenhed i dialogen, og vi ønsker at skabe en ramme og tilrettelægge opgaveløsningen så dine muligheder for at lykkes og skabe resultater er optimale.
Når du søger stillingen
I din ansøgning forventer vi, at du beskriver, hvorledes du og dine kompetencer kan understøtte vores datastrategi, og hvordan dine kompetencer kan være med til at løse de beskrevne arbejdsopgaver. Vi vil også gerne høre, hvordan vi får den bedste kollega ud af dig, hvad der motiverer dig, og hvordan du arbejder og samarbejder bedst.
Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelsesdato
Hvis du synes, stillingen lyder spændende, og at dine kompetencer og motivation matcher vores ønsker, så send en ansøgning senest mandag den 9. juni 2025.
Ansættelsessamtalen forventes afholdt onsdag den 18. juni 2025.
Forventet tiltrædelse er mandag den 11. august 2025 eller efter nærmere aftale derefter.
Vil du vide mere om os?
Chefkonsulent Lasse Brøndberg Østergaard varetager den daglige ledelse af teamet, og du er velkommen til at kontakte ham på mobil +4525205458 eller på mail: lao-aeh@aalborg.dk, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om stillingen.
Arbejdsstedets adresse
Senior og Omsorg, Administrationsafdelingen, Økonomi og Data, Storemosevej 19, 9310 Vodskov.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest samt reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere