På Vinduespudserskolen bygger vi et SAAS, der optimerer hverdagen for selvstændige vinduespudsere, som vil frem i trafikken, hvilket vores elever heldigvis vil.
Kort om vores historie:
Vinduespudserskolen startede i 2021 som et AMU-kursus og blev i midten af 2022 til en privat uddannelse, da flere elever efterspurgte undervisning i abonnementsdrift og virksomhedsdrift. Siden da har vi hjulpet mange elever med at skabe deres egne succesfulde abonnementsforretninger, og vi støtter dem dagligt med alt fra drift til forretningsudvikling – og nu også software.
Selve undervisningen foregår på Frederikssundsvej 345, mens vores backoffice er placeret på Vestergade 16 i København.
Vinduespudserskolen (uden SaaS-overbygning) rummer arbejdsplads til 4 medarbejdere.
Selve SAAS-produktet er en overbygning på skolen og finansieres af skolen.
Vi er et mindre, agilt team, startet på 1 fuldtidsudvikler, og nu byder vi velkommen til 4 remote-udviklere og dig, som sidder med teamet på Vestergade i KBH.
I dag har vi givet adgang til 50 af de forretninger, vi selv har hjulpet med at bygge, som er i opstartsfasen, altså accounts med under 200 kunder.
På vores venteliste har vi mange større firmaer, som vi selv har bygget fra bunden med eleverne. Vores elever er selvfølgelig det vigtigste for skolen, og vi skylder dem at implementere nye features hurtigere, end vi gør nu.
Derfor søger vi endnu et teammedlem, som vil være med på den lange bane og bidrage med solid erfaring.
Dine opgaver
-Udvikle og vedligeholde vores webapp bygget i C# og .NET
-Arbejde tæt sammen med vores lead developer på backend-løsninger
-Bygge og optimere API’er samt sikre integration, dokumentation og sikkerhed
-Bidrage til performance-optimering og test
-Eventuelt tage del i frontend-opgaver (hvis du har erfaring/interesse)
-Arbejde selvstændigt med ejerskab over egne tasks, men samtidig indgå som en holdspiller
Krav
-Solid erfaring med C# og .NET
-Erfaring med design og udvikling af API’er
-Kendskab til integration, dokumentation og sikkerhed i API-løsninger
-Erfaring med test og performanceoptimering af API’er
-Frontend-erfaring er et plus
-Evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar
-Flydende i engelsk – både skriftligt og mundtligt
-Erfaring fra SaaS/skalérbare løsninger er en fordel
Hvem er du?
Vi leder efter en udvikler, der er motiveret til at komme med på den lange rejse, pålidelig og klar til at tage ejerskab over sine opgaver fra kontoret på Vestergade i København.
Du skal være passioneret omkring at bygge skalerbare løsninger og have lyst til at være en del af et team, der arbejder agilt og tæt sammen. Lønmæssigt er vi konkurrencedygtige med respekt for at vi er et startup og du har mulighed for at komme med tidligt og have en god fremtid i virksomheden.
Når du ansøger, vil vi især gerne høre hvordan du angriber en opgave og hvilke overvejelser, du gør dig i processen. Del gerne eksempler på tidligere projekter, hvor du beskriver din rolle og tilgang. Bonus, hvis du kan linke til en GitHub-profil.
DBH
Malte Ribergaard
Partner, Vinduespudserskolen
👉 Send en motiveret ansøgning med CV til karriere@vinduespudserskolen.dk