Epilepsiafsnit for Voksne er midt i et generationsskifte og en sjælden udbudt stilling i afsnittet som SSA er ledig pr. 1/12 2025. Vi søger en erfaren SSA der har interesse for den neurologiske sygepleje og epilepsispecialet. Måske der allerede er kendskab til specialet, ellers hjælper vi gerne på vej.
Vi søger en SSA til fast stilling til at indgå i afsnittets arbejde i aftenvagt 28 t/uge,
med weekendarbejde gerne hver 2. eller i gennemsnit hver 3. weekend.
Er indstillet på en grundig introduktion i dag tid evt. i højere timeantal i en periode.
Vægter du høj sygeplejefaglig kvalitet i dit arbejde og at gøre en forskel for patient og familie? Vil du have kompetente kolleger med humor? Mulighed for at udføre sygepleje og omsorg med kvalitet samt at kunne gå til tiden?
Kunne det være dejligt med fast fri til jul, påske og 3 ugers sommerferie i juli/ august? Ja? - så læs videre.
Afsnittet er landsdækkende med plads 23 patienter fra 17 år. Har en række specialiserede opgaver og særlige patientforløb indenfor epilepsispecialet. Udredning af svær epilepsi med og uden comorbiditet, Vagus Nervus Stimulator behandling (VNS), Ketogen diætbehandling, epilepsikirurgisk udredning og et stort fokus på psykosociale udfordringer relateret til epilepsi. Vi har blandt andet højt specialiseret funktion i rehabilitering af epilepsipatienter.
Afsnittet modtager kun patienter til planlagte indlæggelser. Der er et flow i forløbene svarende til en gennemsnitlig indlæggelsestid på ca. 12 dage.
Patienterne er helt eller delvist selvhjulpne og har ofte kognitive vanskeligheder.
Tilknyttet afsnittet er vores døgn og monitoreringsenhed (EMU) der har 4 undersøgelsessengepladser. EMU`s åbningstid er mandag til fredag. Her er der et tæt samarbejde med neurofysiologiklinikken. I EMU er der pladser til såvel børn som voksne patienter. Faste sygeplejeopgaver i EMU varetages af sygeplejersker fra sengeafsnittet.
Arbejdsopgaverne i sengeafsnittet er mangeartede og indebærer kerneopgaver som anfalds- og adfærdsobservation, undervisning/samtale med patienterne om hverdagslivet med epilepsi og varetagelse af komplekse og grundlæggende sygeplejeopgaver.
I sygeplejen arbejder vi med implementeringen af Familie fokuseret tilgang til alle vores patienter og pårørende. Derudover er LEAN, patientsikkerhed og kvalitetsarbejdet velintegreret og en naturlig del af de daglige opgaver. Vi arbejder aktuelt meget fokuseret på at udvikle den sygeplejefaglige dokumentation samt sikre kontinuiteten for sygeplejen i patienternes forløb.
Afsnittet er uddannelsessted for sygeplejestuderende i slutningen af deres uddannelse.
Vi tilbyder:
Vi ønsker en SSA som:
Afdelingen har lukket i julen og nytåret 2025 samt i påsken, sommerferielukket i ugerne 29+30+31 i 2026.
Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved at kontakte Chefsygeplejerske Signe Rugbjerg Madsen på mobil: 61222403. – evt. og gerne for en aftale om at komme forbi og se afsnittet.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelse indhentes der en børneattest.
Stillings- og funktionsbeskrivelsen findes som et link i stillingsopslaget på hjemmesiden. Der indhentes efter aftale med ansøger referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
Du søger stillingen online via www.filadelfia.dk
Ansøgningsfrist er torsdag 23/10-2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i begyndelsen af uge 44.