Vi søger to dedikerede social- og sundhedsassistenter, som vil være med til at fortsætte vores ambition om at opbygge et stærkt fagligt og menneskeligt fundament for vores beboere. Vi søger én til dagvagt og én til aftenvagt og du har mulighed for at bestemme dit ugentlige timetal i samarbejde med os.
Siden den 1. oktober 2025, har vi på Asylcenter Aaløkke drevet et nyt afsnit med plads til 8 plejekrævende asylansøgere med fysisk funktionsnedsættelse. Vi er således en helt ny afdeling og er stadig under opbygning. Det er et døgndækket tilbud, hvor vagtplanenerne så vidt muligt planlægges efter den kommende medarbejdergruppes ønsker. Som en naturlig del af døgnbemandingen skal du forvente weekendarbejde. Der er en god normering i forhold til antallet af beboere i hvert vagtlag, hvilket giver os mulighed for at skabe rolige rammer for beboerne og sikre udvikling og høj kvalitet i hverdagen.
Som social- og sundhedsassistent hos os bliver du en vigtig del af hverdagen på Asylcenter Aaløkke. Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor vi ser hele mennesket og skaber en tryg og værdig hverdag for vores beboere.
Om os
Om dig
Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og fastsattes efter forhandling med forhandlingsberettiget organisation. Det er et krav at du har kørekort til bil, kategori B. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter referencer og straffe- og børneattest i forbindelse med en ansættelse. Har du lyst til at høre mere om stillingen, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen af Asylcenter Aaløkke Mikael Knudsen på tlf. +45 21 53 40 29 eller lederen af Sundhedsafdelingen Mette Thomsen Petersen på tlf. +45 21 38 45 15.
Vi holder løbende samtaler og ansætter løbende, hvorfor ansøgninger behandles i den rækkefølge de kommer ind.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.