Enhedslisten søger en PA til partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted. Som PA vil du komme helt tæt på Enhedslistens politiske maskinrum, hvor du har styr på den politiske ordførers kalender, prioriteringer og sociale medier. Med et år til valget skal alt spille snorlige rundt om den politiske ordfører, hvis Enhedslisten skal komme ud med sin politik og overbevise danskerne. Det får du en hovedrolle i. Både i at bygge en strategisk profil op om Pelle Dragsted på sociale medier og med at forme og udvikle alt fra den politiske hverdag til store signaturevents.
I stillingen vil du stå for kalenderstyring, besvare henvendelser, planlægge møder og nogle gange større events. Derudover vil du tage med den politiske ordfører rundt til arrangementer i hele landet, når det er nødvendigt, og hjælpe med billeder og videoer til Enhedslistens sociale medier.
Du vil arbejde tæt sammen med Pelle Dragsteds presserådgiver i et team rundt om Pelle, hvor den strategiske rådgiver er den daglige opdragsgiver. Derudover vil du koordinere bredt med vores dygtige fag- og kommunikationsrådgivere og med Enhedslistens folketingsgruppe i relation til den politiske ordførers arbejde. Du vil ofte være den, folk først møder, når de skal i kontakt med Pelle. Det er derfor vigtigt, at du både er imødekommende, venlig og realistisk.
Vi leder efter en profil, der:
Sætter en ære i at være struktureret og skabe klarhed i en travl hverdag for vores politiske ordfører.
Har erfaring med at præsentere politik og bygge en politisk profil op på sociale medier, herunder særligt med Instagram, Facebook og TikTok.
Kan klippe videoer og tage billeder til sociale medier.
Kan holde overblikket i en travl hverdag og ikke er bange for sige, når der skal prioriteres fra.
Er imødekommende, serviceminded og venlig.
Har kendskab til Enhedslistens visioner og politik.
Det forventes i stillingen, at man er fleksibel og er indstillet på at arbejde på skæve tidspunkter.
Arbejdspladsen
Du vil blive en del af et sekretariat med 21 medarbejdere, der yder faglig, politisk og organisatorisk bistand til Enhedslistens 9 folketingsmedlemmer. De daglige arbejdsopgaver er i høj grad præget af arbejdet i folketinget, samt af udadvendt kommunikations- og kampagnearbejde.
Vi tilbyder
En arbejdsplads med engagerede kolleger, der brænder for det, de laver. En arbejdsplads, hvor der bliver lyttet til gode ideer, og hvor man som ansat har stor frihed i sit job inden for rammerne af de politiske prioriteringer.
Der vil forekomme aften- og weekendarbejde. Overarbejde afspadseres 1:1.
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse snarest muligt og senest 01.12.2025. Vores enhedsløn er pt. 40.089 kr. pr. md. for 37 timer pr. uge. Enhedslisten har en pensionsordning, der følger CO-Industris overenskomst, hvilket pt. betyder 10%/4%. Dertil kommer en frivalgsordning på 10%. Det forudsættes, at du ved ansættelsen er eller bliver medlem af Enhedslisten.
Der lægges i ansættelsespolitikken vægt på at fremme ligestilling i forhold til køn og etniske grupper, ligesom Enhedslisten giver fortrinsret til jobsamtale til ansøgere med funktionsnedsættelse. Det betyder at, hvis der blandt de bedst kvalificerede er personer med funktionsnedsættelse, skal vedkommende indkaldes til en samtale.
Hvis du har spørgsmål til jobopslaget, er du velkommen til at kontakte souschef Signe Mortensen (signe.mortensen@ft.dk eller 61 62 47 33), strategisk rådgiver Jakob Ruggaard (jakob.rugaard@ft.dk eller 61 62 34 60) eller tillidsrepræsentant Lotte Thurøe Andersen (lotte.andersen@ft.dk eller 61 62 37 06)
Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag d. 26.10.2025 kl. 12.00 pr. e-mail til jobenhedslisten@ft.dk med emnefelt ”PA for den politiske ordfører”. Der afholdes samtaler i uge 44.