Har du indgående kendskab til sundhedsjuraen og forvaltningsretten, og har du solid erfaring fra en politisk ledet organisation? Er du en leder, som motiveres af at skabe et godt arbejdsmiljø for dine medarbejdere? Så er du måske vores nye enhedschef? Om Sundhedsjura I vores sundhedsjuridiske enhed varetager vi en lang række juridiske opgaver fra lovgivning og bidrag til folketingsspørgsmål til juridisk fortolkning og driftsopgaver. Enhedens ca. 24 dedikerede medarbejdere er alle jurister. Opgaven består i at sikre, at styrelsens juridiske opgaveløsning står skarpt, og at vi bidrager til at finde løsninger, der både sikrer patientsikkerheden og retssikkerheden for autoriserede sundhedspersoner og behandlingssteder. Vores mission er at sikre et trygt sundhedsvæsen.
Din hverdag hos os Du bliver en del af et enhedsledelsesteam, der – udover dig – består af to sektionsledere. Du bliver leder af ledere og nærmeste chef for de to sektionsledere. Selv refererer du til den ene af styrelsens to vicedirektører.
Blandt opgaverne er:
- Personaleledelse og udvikling af sektionslederne.
- Strategisk og processuel ledelse af enheden.
- Juridisk kvalitetssikring.
- Lovgivningsarbejde.
- Sparring med styrelsens øvrige chefer, ledere og medarbejdere.
- Ministerbetjening, fx besvarelse af folketingsspørgsmål.
Din ledelse skal sikre, at dine medarbejdere har de bedste forudsætninger for at løse deres opgaver og udvikle sig, samtidig med at du skaber et positivt arbejdsmiljø og bidrager til styrelsens overordnede mål. Dette indebærer at sætte retning og rammer, kommunikere klart, motivere og engagere medarbejderne, samt sikre at der bliver truffet juridisk korrekte afgørelser og lavet korrekte juridiske vurderinger i styrelsens opgavevaretagelse.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur. og kender den juridisk disciplin indgående.
Som leder i Styrelsen for Patientsikkerhed skal du have fokus på høj faglighed, kvalitet i opgaveløsningen samt effektive og velkoordinerede processer og arbejdsgange. Du har et organisatorisk mindset og medvirker til at skabe sammenhængskraft på tværs af organisationen. Du prioriterer faglig og personlig udvikling af dine medarbejdere og går selv foran i en samarbejdsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Du skal være udviklingsorienteret og være med til at understøtte omstilling af processer internt i styrelsen og eksternt. Styrelsen har et meget bredt opgavefelt og meget kommer forbi dit bord, så du skal kunne prioritere sager og være handlekraftig.
Vi forventer, at du har:
- En solid erfaring med ledelse og kan lide at lede fagprofessionelle.
- Indgående kendskab til sundhedsjuraen og forvaltningsretten.
- Erfaring med tværfagligt arbejde.
- Fokus på et skabe et godt arbejdsmiljø og give rum til, at medarbejdere kan udvikle sig og trives.
- Erfaring med at løse opgaver i spændingsfeltet mellem sundhedsjura og forvaltningsret.
- Erfaring inden for det sundhedspolitiske område.
- Erfaring med driftsopgaver og procesoptimering.
- Ledelseserfaring fra en politisk ledet organisation, gerne en styrelse.
- Klar i din kommunikation og har kendskab til pressehåndtering.
- Godt kendskab til det danske sundhedsvæsen.
Du skal kunne arbejde selvstændigt, men der vil være gode muligheder for sparring med dine kolleger i styrelsen.
Vi tilbyder En spændende stilling med mange og varierende opgaver.
Et meningsfuldt arbejde, hvor du kan bruge din faglighed og din interesse for ledelse i et bredere perspektiv.
Styrelsen er præget af et godt og tæt samarbejde mellem ledelseskolleger inden for og på tværs af enheder. Der er derfor altid mulighed for sparring om opgaver og beslutninger og en uformel, men respektfuld omgangsform.
Du bliver omfattet af en gratis kaffe- og frugtordning, gratis træningsfaciliteter og en svanemærket kantine. Vi har en kunstforening og en aktiv personaleforening, der arrangerer teater- og biografture, museumsbesøg mm. Vi har cykelkælder og ligger i gå-afstand fra offentlig transport. Det er muligt at tilmelde sig p-plads ordning, og der er el-ladestandere. Styrelsen har en smuk beliggenhed på Islands Brygge med udsigt over Københavns Havn.
Vi er derudover en arbejdsplads, der prioriterer samarbejdet om den grønne omstilling.
Om ansættelsen Ansættelsen er på fuld tid, tiltrædelse ønskes snarest muligt
Den fysiske adresse er Islands Brygge 67, 2300 København S.
Ansættelse sker som enhedschef i henhold til Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i gruppe 1 (LR 37). Ansættelsen sker i et 5-årigt åremål.
Ansættelsen er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes efter en undersøgelse hos Politiets Efterretningstjeneste, samt at du kan opretholde godkendelsen under hele ansættelsen.
Ansøgningsfrist er den 19. oktober 2025.
Kontakt os gerne Få mere at vide om stillingen ved at sende en sms til vicedirektør Dorthe Eberhardt Søndergaard på tlf. 5135 3403, og du vil blive ringet op.
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. oktober og den 10. november 2025. Der vil indgå test mellem første og anden samtale.
Du kan læse mere om os på
www.stps.dk.