Er du en engageret driftskoordinator med både praktiske og administrative kompetencer, formår du at kombinere overblik og menneskelig forståelse, og har du evnen til at træde til i driften, når det virkelig gælder? - Så er det måske dig, vi søger til Borrislejren! Om os:
Etablissements- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet.
Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet.
Vi sikrer varme og vand, udfører bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer, opgaver ude på arealerne og meget, meget mere.
Mange af opgaverne løses af vores 28 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på de største tjenestesteder i hele landet.
Her håndteres alt fra brugerhenvendelser, indkøb til arrangementsstøtte og bygningsvedligehold, vedligehold og udvikling af vores skyde- øvelsesterræner.
Om stillingen:
Du bliver en del af lejrens ledelse og administrative team, hvor du spiller en central rolle i at sikre at lejrens opgaver bliver udført. Du vil fungere som stedfortræder for driftslederen under dennes fravær, og bidrage til ledelse af et team på 20 medarbejdere.
Derudover skal du, i tæt samarbejde med medarbejderne, agere arbejdsfordeler af blandt andet følgende opgaver:
• Arbejdstidsplanlægning
• Planlægning og tilrettelæggelse af almindeligt vedligehold af skydebaner, terræn og i lejren
• Større renoverings- og optimeringsprojekter i terræn, på skydebaner eller i lejrens bygninger eller udearealer
Som det koordinerende bindeled vil du også være ansvarlig for servicering af soldater og støtte på skydebanerne. Dette inkluderer blandt andet udlevering af nøgler og instruktioner samt udarbejdelse af kortmateriale, informationssedler og foldere samt andre øvrige administrative opgaver.
Derudover skal du være indstillet på at håndtere ad hoc-udfordringer i driften.
Om dig:
Du har gennemført en relevant erhvervsuddannelse og har meget gerne erfaring med offentlig forvaltning. Du har grundlæggende viden inden for bygninger-, areal- og naturforvaltning. Har du derudover teknisk forståelse, med kendskab til bygningsmasse, skydebaner samt natur er det et stort plus.
Du er imødekommende og trives i samarbejdet med kolleger på tværs af arbejdsgrupper. Du har fokus på resultater og deadlines, samt ser optimeringer og forandringer som naturlige.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Forsvarsministeriets koncern, herunder Forsvarets organisation, struktur og forvaltningspraksis, men det er ikke et krav.
Ansættelsesvilkår:
Du vil blive ansat i henhold til organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde.
Basislønnen for en kaserforvalter er 30.418,72 kr. pr. måned.
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Dertil kommer en fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Du vil have fast tjenestested i Borrislejren.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer inkl. frokostpause.
Som ansat i Forsvarsministeriets organisation, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontaktoplysninger Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte Leder af Borrislejren Kalle Kristiansen tlf: 2467 4994 eller Kaserneforvalter Carsten Petersen tlf: 6017 9318
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Pia Knudsen på tlf.: 3266 5783.
Ansøgningsfristen er den 26. november 2025. Samtaler forventes afholdt snarest efter ansøgningsfristens udløb.
Stillingen er til besættelse snarest.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede
uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissements- og Terrænkommandoen Etablissements- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke. Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet. Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje. Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt. Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark. Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors. Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly. Du kan læse mere på
www.Ejendomsstyrelsen.dk