Vil du være en del af Kelsbjergvej og kan du balancere og bidrage med faglighed, ledelse og medmenneskelighed, som vil komme alle de skønne mennesker på Kelsbjergvej til gode? Og er du klar til at bygge noget op fra bunden – og gøre en forskel?Så glæder vi os til at høre fra dig og læs endelig videre:
Om osAutismetilbuddet Kelsbjergvej er et helt nyopført bo- og aktivitetstilbud for voksne med moderat til svær autisme, placeret i skønne omgivelser ved Fangel, i det sydlige Odense.
Botilbuddet består af fire huse, hvoraf to huse er opført med henblik på at imødekomme behov for at leve i et miljø med stærkt begrænset stimuli. De to øvrige huse, understøtter i højere grad behov for stimulerende og udviklende fællesskaber.
Uanset huset er vores fælles mission klar: Vi skaber rammerne for det gode liv – med høj faglighed, respekt, ordentlighed og menneskelighed.
Organisatorisk er hvert hus sit eget og har sin nærmeste leder, mens aktivitetstilbuddet er fælles for alle.
De første borgere flyttede ind i april 2025, og de sidste flytter ind til oktober 2025. Der er 35 boliger jf. almenboliglovens §105 og med §85 støtte ud fra serviceloven og med 40 aktivitetspladser jf. serviceloven § 104.
Læs mere om ambitionerne og drømmene for
Autismetilbuddet Kelsbjergvej – og du kan også se flere billeder og video fra Kelsbjergvej.
Om jobbetSom ass. rehabiliteringsleder vil du komme til at stå i front for ca. 40 medarbejdere, som du i det daglige skal støtte, guide og lede til, at borgerne på Kelsbjergvej trives. Du skal sikre stabilt fremmøde og bidrage til en kultur præget af gensidighed, tillid og gennemsigtighed i de valg, vi som lederteam træffer, og de valg du selv træffer inden for dit ledelsesområde. Du er ikke alene, for du får to kompetente kolleger og en rehabiliteringsleder som står lige bag dig i de udfordringer og succeser, du må få på din vej.
Som ass. rehabiliteringsleder vil du være en del af et lederteam på 4 personer, og en tværfaglig medarbejdergruppe på ca. 90 ansatte, hvor fokus er faglighed og fælles mål om kerneopgaven.
Vi er godt i gang med et helt nyt og specialiseret tilbud til mennesker med autismespektrum forstyrrelse, som vi åbnede i april. Her får du en enestående mulighed for at blive en del af holdet næsten helt fra start og være med til at forme både kulturen, traditionerne og hverdagen på vores nye arbejdsplads.
Som en vigtig del af teamet får du en central rolle i at opbygge et fagligt stærkt og meningsfuldt tilbud, hvor vi i fællesskab skaber trygge og rolige rammer for både borgere og medarbejdere. Vi lægger stor vægt på høj faglighed og respekt for den enkeltes ressourcer og behov, så vi sammen sikrer de bedste betingelser for trivsel og udvikling.
Hos os arbejder vi rehabiliterende med udgangspunkt i den enkeltes funktionsniveau, behov, ressourcer og begrænsninger. Støtten tilpasses individuelt med fokus på realistiske mål, der tager højde for borgerens unikke muligheder og udfordringer.
Lederteamet arbejder reflekterende med ledelsesopgaverne og praktiserer en nysgerrig og anerkendende tilgang til de mennesker, der har behov for støtte, såvel som medarbejdere og pårørende. Ligeledes er der en stærk samarbejdskultur med gensidig sparring og støtte i ledelsesopgaverne.
Vi søger en social- eller sundhedsfaglig lederkollega, som- har erfaring fra en lignende stilling som leder
- gerne har erfaring fra både dag- eller døgnområdet
- har den relevante uddannelse, gerne suppleret med lederuddannelse
- har en stærk faglig profil i autismespektrum forstyrrelse
- er en tydelig og nærværende leder, der bygger relationer, skaber følgeskab og sikrer faglig sparring
- har en personcentreret tilgang og som evner at arbejde rehabiliterende.
- er en stærk kommunikator – både mundtligt og skriftligt
- kan tænke i helheder og samtidig sikre individuelle, fleksible løsninger
- har mod på at gå nye veje og skabe forandring med respekt for det eksisterende
- arbejder struktureret og systematisk – og formår at følge opgaver og indsatser til dørs.
Vi har høje forventninger om og til en ny kollega og ved, at alle ønsker ikke går i opfyldelse - men som udgangspunkt ønsker vi os en profil, som kan lede kulturforandringer, stå fast i modvind, og mest af alt sikre den faglige tilgang til kerneopgaven.
Du skal medvirke til at Kelsbjergvej er en god arbejdsplads, som skaber bæredygtighed gennem faglighed, følgeskab og mening. Du skal have en involverende tilgang til medarbejderne og være god til at uddelegere i dagligdagen. Ikke mindst forventer vi, at du har forståelse for økonomi, drift og kan overskue, at formidle både op, til siden og ned ad, når det kræves
Vi tilbyder dig følgende muligheder- At bidrage til en arbejdsplads, med dine erfaringer, både dine faglige som personlige kompetencer og din lederstil, som vil være medvirkende til at Kelsbjergvej er et godt sted at være, - både for dem som bor og arbejder på Kelsbjergvej, da vi ved alle gør en kæmpeindsats for trivslen på Kelsbjergvej
- At sætte dit præg på hverdagen via sparring og nærvær
- At gøre dine inputs til samarbejde og udvikling gældende
- At være en værdsat kollega, leder og samarbejdspartner i Odense kommune
- At bidrage til psykologisk tryghed og et godt arbejdsmiljø
- En spændende stilling, hvor du får stor indflydelse og mulighed for at sætte dit præg
- En god og rolig opstart, hvor du introduceres grundigt til medarbejdere, samarbejdspartnere og organisationen
- En skræddersyet introduktionspakke
- Et stærkt fællesskab i en erfaren og dynamisk ledelsesgruppe
- En arbejdsplads i udvikling, hvor vi værdsætter nytænkning, tværfaglighed og medarbejdertrivsel højt.
NysgerrigVil du vide mere om denne enestående mulighed for at blive en del af lederteamet, er du velkommen til at rette henvendelse til rehabiliteringsleder Lene Mia Christiansen på tlf. 20 53 59 02 eller assisterende rehabiliteringsleder Lone Hummel på 20 53 32 21.
Hvad nu?Du skriver en ansøgning, som vi vil glæde os til at modtage.
Ansøgningsfristen er d. 29. august 2025. Vi forventer at afholde første samtalerunde den 4. september eller den 5. september og 2. samtale den 18. september. Hvis du bliver inviteret til 1. samtale, vil du få besked den 2. september.
Går du videre til 2. samtale, skal du udfylde og have feedback på en personlighedsprofil inden samtalen. Denne vil danne udgangspunkt for 2 samtale.