Engageret og dedikeret administrativ medarbejder til Folkehuset Kvaglund og Kvaglund Kirke

fuldtid
Engageret og dedikeret administrativ medarbejder til Folkehuset Kvaglund og Kvaglund Kirke
  • Kvaglund Kirke
  • Kvaglundparken 18, 6705 Esbjerg Ø

Da vores nuværende administrator stopper, søger vi en ny kollega til vores team.
Vi søger en administrator til at løse opgaver både i Folkehuset Kvaglund og Kvaglund Kirke. Du kommer til at hjælpe med både den daglige drift og udvikling af kirken og folkehuset, men også aktiviteter og events. Du bliver en administrativ blæksprutte i hverdagen.

Arbejdsopgaver

Som Folkehuset Kvaglund og Kvaglund Kirkes nye administrator kommer du til at varetage følgende opgaver:

  • Koordinering af arrangementer og events: Koordinering af praktiske detaljer ved arrangementer og events, i samarbejde med frivillige og ansatte. Udarbejdelse af årshjul for arrangementer, samt booking af foredragsholdere og koncerter. Desuden ansvarlig for håndtering af tilmeldinger til arrangementer, ansvar for lokalebooking, samt opdatering og vedligeholdelse af eventkalenderen.
  • Frivilligkoordinering: Rekruttering og koordinering af frivillige til arrangementer, events, samt dagligdagen i caféen.
  • Kommunikation: Opslag på sociale medier, indlæg på hjemmesider og udarbejdelse af tryksager. Grafisk design i programmer som fx Canva.
  • Sekretærfunktioner: Sekretær i forbindelse med møder. Dette inkluderer indkaldelse til møder, udarbejdelse af dagsordner, referat m.m. Du står til rådighed for både Folkehusets leder og kirkens daglige leder ved ad-hoc sekretæropgaver. Desuden vil du fungere som personlig assistent for Folkehusets leder, som du vil samarbejde tæt med.
  • Økonomi og bilagshåndtering: Assisterer menighedsrådets kasserer og regnskabskontoret med regnskab og bogføring, samt overholdelse af deadlines.

Der vil forekomme weekend- og aftenarbejde. Fleksibilitet og tværfaglighed vægtes højt i arbejdsopgaverne.
Du vil i dagligdagen være en del af teamet i Folkehuset Kvaglund.

Kompetencer og kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har et godt mix af følgende kompetencer og kvalifikationer:

  • Du er organiseret, struktureret og omstillingsparat.
  • Du har erfaring med sekretærfunktioner, mødeadministration, kalenderstyring m.m.
  • Du er god til at arbejde selvstændigt, men kan også arbejde i et team af både frivillige og ansatte.
  • Du har forståelse for regnskab, økonomistyring og bilagshåndtering.
  • Du ser samarbejdet med frivillige som en værdi.
  • Erfaring med brugen af sociale medier og hjemmesideadministration er en fordel.

Vi forventer, at du har en videregående uddannelse eller et dokumenteret tilsvarende kompetenceniveau.

Vi tilbyder
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at gøre en forskel, der skaber fællesskab og engagement i et lokalsamfund. 
  • En arbejdsplads med god energi, humor og samarbejde på tværs. 
  • En kultur præget af respekt, tillid, nysgerrighed og tolerance. 
  • 13 engagerede kollegaer (gælder både fuldtidsmedarbejdere og deltidsmedarbejdere).  
  • Mulighed for at præge opgaveløsningen og tage ansvar. 
  • Medindflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag. 

 

Om Folkehuset og Kvaglund Kirke:

Kvaglund Kirke ligger i den østlige del af Esbjerg og er områdets sognekirke. Vi er først og fremmest et fællesskab af mennesker, som på trods af forskelle i interesser, social status eller kultur, deler troen med hinanden. Vi kalder det kirke som familie og livsforvandlende fællesskab. 

Folkehuset Kvaglund er Kvaglund Kirkes kulturelle og sociale indsats i lokalområdet. Folkehuset er et samarbejde mellem Esbjerg Kommune og Kvaglund Kirke, hvor kirken har købt det lokale bibliotek og renoveret den ene ende af de gamle bibliotekslokaler. Her har vi åbnet en café, som i dagligdagen fungerer som hele Kvaglunds dagligstue og hvor vi samles om alt det, vi er fælles om.  

Vision og værdier

Vi søger dig, som vil arbejde aktivt for både Folkehusets og Kvaglund Kirkes vision og værdier.
I Folkehuset samles vi om alt det vi er fælles om, og møder hinanden uden fordomme og med åbne sind.
I Kvaglund Kirke er vores vision ”Så mit hus må blive fyldt – med mennesker, fred og livsglæde”. Vi drømmer om fyldt hus i både kirke og folkehus, fred i sjæl og sind, samt mere livsglæde for alle i vores lokalområde. 

Praktiske detaljer
  • Timeantal: Stillingen er normeret til 30 timer om ugen. Stillingen kan muligvis opnormeres til flere timer i fremtiden.
  • Tiltrædelse: Stillingen er ledig pr. 1. januar. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.
  • Ansøgningsfrist: Senest mandag d. 8. december kl. 12.00. Vi forventer at holde første runde samtaler d. 16. december.
  • Ansøgning: Hvis du er interesseret i stillingen, opfordrer vi dig til at sende din ansøgning og CV via sikker formular til https://sikkerformular.kirkenettet.dk/contact/form?mid=9099 Skriv "Administrator – Kvaglund Kirke" i emnefeltet.
  • Yderligere oplysninger: Hvis du har spørgsmål om stillingen eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte daglig leder Maibritt Thyssen på 9099@sogn.dk eller på mobil 29 66 62 05, eller Folkehusets leder Allan Skovgaard Jensen på mobil 48 80 88 98.
  • Ansættelsesmyndighed: Ansættelse sker ved Kvaglund Sogns Menighedsråd beliggende Kvaglundparken 18, 6705 Esbjerg Ø og vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
  • Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
  • Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 343.808,19 kr. –433.852,69 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 38.847,82 kr. (nutidskroner). OK24 tillæg på 3.410,11 kr. (nutidskroner) pr. år.
  • Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
  • Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.  

Log ind