Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi søger to nye kollegaer til affaldsområdet.
Interesserer du dig for at arbejde med cirkulær økonomi, genbrug og affald? Har du erfaring med opgaver inden for myndighedsområdet for affaldsområdet og trives du med tværgående arbejdsområder med borgerne i centrum? Kan du samtidig lide at arbejde projektorienteret og navigere i en politisk styret organisation, så kan en af disse stillinger være noget for dig.
Vi engagerer os i at gøre en forskel
Begge stillinger vil indgå i afdelingen for Natur og Affald, hvor vi samarbejder uformelt på tværs af fagligheder. Vi lægger stor vægt på, at vores samarbejde foregår på en ligefrem og rummelig måde, i et gensidigt motiverende og engagerende arbejdsmiljø, så vi kan levere service af høj kvalitet til borgere, politikere, kollegaer m.fl.
I vil indgå som en del af affaldsgruppen, som dagligt varetager en bred vifte af opgaver inden for planlægning, gennemførelse af affaldsplansaktiviteter, myndighedsbehandling, kommunikation og den daglige drift affaldsområdet, i et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kollegaer. Kort sagt – I skal være med til det meste. En nærmere fordeling af arbejdsopgaver vil blive aftalt efter tiltrædelse på baggrund af erfaring og kvalifikationer.
Vi vægter faglig sparring højt, og hvor opgaverne løftes i fællesskab. I praksis betyder det, at hverdagen er præget af en stor grad af medbestemmelse og prioritering af egne opgaver. Affaldsområdet er et bredt og spændende område, der er i stor udvikling. Som vores nye kollegaer vil I være med til at udvikle området og bidrage til løsninger med bedre sortering og genanvendelse for borgerne, kommunale institutioner og erhverv i Egedal.
Af arbejdsopgaver kan nævnes:
Afhængig af interesse kan der være andre opgaver, der vil kunne blive en af opgaverne. I begge stillinger lægges der op til at tage selvstændigt ansvar og det forventes således, at I hurtigt kan varetage opgaver i forhold til det interne og eksterne samarbejde på de ovenstående områder.
Den ene stilling er en opnormering af affaldsområdet, og her vil vægten være at sikre en god drift og godt samarbejde med fx grundejerforeninger, kommunale institutioner og erhverv om bedre sortering. Den anden stilling vil vægten være på kommunikation og kommunikationstiltag samt implementering af initiativer fra vores affaldsplan.
Hvad søger vi?
Vi søger to medarbejdere med en relevant baggrund, med erfaring og interesse for affaldsområdet og som:
Vi forestiller os, at I har en god affaldserfaring med i rygsækken. I kan også have en relevant uddannelse som f.eks. miljøplanlægger, ingeniør, miljøteknolog eller lignende.
Vi tilbyder
I Natur og Affald vil du få række vigtige arbejdsopgaver inden for ressource- og affaldsområdet. Stillingerne er placeret i By, teknik og miljø, hvor vi på rådhuset er ca. 55 medarbejdere, hvor I får en mange gode kollegaer, der ligesom dig brænder for den grønne omstilling, prioriterer hyggeligt samvær og et godt arbejdsmiljø.
Egedal kommune er en røgfri arbejdsplads.
By, teknik og miljø er placeret på Egedal Kommunes rådhus, Dronning Dagmars Vej 200 i Ølstykke. Rådhuset ligger lige ved Egedal Station, som har togafgang til og fra København og Frederikssund ca. hver 10. min.
Udover moderne kontorfaciliteter, tilbyder vi god kantineordning og træningsfaciliteter.
Ansøgning og tiltrædelse
Ansøgninger, inkl. CV og eksamenspapirer, skal være os i hænde senest søndag den 15. juni 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 19. juni 2025.
Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med ansættelsesprocessen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er faste stillinger med start fra 1. august 2025.
Stillingerne er begge på fuld tid, dvs. med en ugentlig arbejdstid på 37 timer, i henhold til gældende overenskomst med den relevante faglige organisation.
Yderligere oplysninger
Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Helene Wulf-Andersen på tlf. nr. 7259 7316 eller Centerchef for By, teknik og miljø, Jeanette Christensen Back på telefon 7259 7333.