Er du optaget af at sætte faglig retning eller skabe trivsel og udvikling blandt medarbejderne? Og kan du se dig selv i en lederrolle, hvor du er med til at præge både hverdagen og de langsigtede mål på et botilbud i udvikling?
Så er det måske dig, vi søger som ny afdelingsleder på Botilbuddet Rønnebo.
Du bliver en vigtig brik i et stærkt ledelsesteam, som består at en tilbudsleder og to afdelingsledere, og vi arbejder tæt sammen om at sikre høj kvalitet i både drift og udvikling.
Om Botilbuddet Rønnebo
Botilbuddet Rønnebo er et døgndækket socialpsykiatrisk botilbud beliggende i Brønshøj. Der bor 64 beboere i alderen 30-80 år i egne lejligheder, og de lever med forskellige psykiske lidelser – for nogle i kombination med misbrugsproblematikker eller somatiske sygdomme. Vi arbejder recovery-orienteret og rehabiliterende, og vores tilgang er funderet i vores værdisæt ligeværd, tillid, anerkendelse og ansvarlighed.
Vi har netop defineret kerneopgaven på Botilbuddet Rønnebo efter en længere og spændende proces. Kerneopgaven er at støtte beboerne i at vedligeholde og udvikle ressourcer, håb og drømme. Det gør vi med udgangspunkt i beboernes individuelle styrker og udfordringer, så de lever for dem meningsfulde og værdige liv i fysisk, psykisk og social trivsel.
Vi er en tværfaglig personalegruppe på 35 personer med forskellige funktioner, de fleste arbejder dog som kontaktpersoner. Uanset profil vil du fungere som afdelingsleder for alle medarbejderne i samarbejde med anden afdelingsleder og tilbudsleder.
To profiler
Vi forestiller os, at du primært matcher én af nedenstående profiler, men at du også kan samarbejde tæt med den anden afdelingsleder, så I dækker hinanden fagligt og ledelsesmæssigt.
Profil 1: Den faglige afdelingsleder
Som faglig afdelingsleder bliver du ansvarlig for den social- og sundhedsfaglige indsats. Du brænder for at udvikle kvaliteten i kerneopgaven og har blik for sammenhængen mellem faglighed og praksis.
Dine ansvarsområder vil bl.a. være at
Profil 2: Den medarbejderorienterede afdelingsleder
Som medarbejderfokuseret leder brænder du for at skabe trivsel, tydelighed og følgeskab. Du er nærværende i din ledelse og har blik for både drift, relationer og struktur.
Dine ansvarsområder vil bl.a. være at
Fælles opgaver som afdelingsleder
Uanset profil vil du enten have ansvaret for eller være medbidrager til nogle af nedenstående punkter:
Vi tilbyder dig
Vi tilbyder dig et grundigt introduktionsforløb, supervision og adgang til et stærkt, kollegialt lederteam med stor lyst til sparring og fælles udvikling.
Som ny leder i Socialforvaltningen vil du blive tilbudt deltagelse i modulet Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling på Københavns Professionshøjskole. Modulet er en del af diplomuddannelsen i ledelse og giver dig en solid indføring i ledelse og faglig udvikling.
Arbejdstiden er fleksibel med mulighed for hjemmearbejdsdage, og du får gode muligheder for både faglig og ledelsesmæssig kompetenceudvikling. Hos os får du en arbejdsplads i bevægelse med højt til loftet og plads til at sætte dit præg – og et job, hvor ingen dage er ens.
Vi ser gerne, at du
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat senest den 1. august 2025. Stillingen er på 37 timer. Daglig arbejdstid er som udgangspunkt kl. 7-15 eller 8-16, men der er mulighed for nogen fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst.
Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi udvidede referencer samt straffe- og børneattest.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen skal du ikke tøve med at ringe til tilbudsleder Gitte Hesselvig på 42 36 05 08.
Du kan læse mere om Rønnebo på Københavns Kommune hjemmeside.
Når du ansøger, bedes du venligst skrive, hvilken profil du ser dig selv matche – enten profil 1, profil 2 eller begge.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 25. maj 2025
Vi afholder samtaler mandag den 2. juni. Kandidater, som går videre til 2. ansættelsessamtale, skal gennemføre en personlighedstest inden 2. ansættelsessamtale, som afholdes onsdag den 11. juni 2025.