Er du i dit sabbatår? Drømmer du måske om at læse til pædagog? Eller har du lyst at skifte til et job med masser af mening, udvikling og leg på gulvet? Børnevænget søger livsglade, stabile og legende pædagogmedhjælpere på 37 timer om ugen. Du vil være fast tilknyttet din egen stue sammen med to engagerede kollegaer, hvor i sammen skal skabe de bedste børnerammer for børnene.
Det er vigtigt, at du i relation til børnene - er interesseret i børn og børnenes liv – hvad der optager dem
- kan lide at lege og være deltagende i børnenes aktiviteter
- kan give omsorg og sikre gode trygge rammer, når børnene har brug for det
Og det er også vigtigt, at du som kollega - kan tage selvstændige initiativer og træffe beslutninger på egen hånd
- kan tage aktivt ansvar for hverdagens opgaver på stuen og i huset
- kan tage ansvar for at aftalte handleplaner følges og overholdes
- er åben og har flair for, hvordan man taler med forældre
- har overblik og kan påtage dig opgaver for at få fællesskabet til at fungere
Vores sted Børnevænget er en integreret vuggestue og børnehave. Vuggestuen består p.t. af to stuer (Firkløver og Jordbær), og børnehaven består af tre stuer (Mælkebøtten, Græsrødderne og Solsikkerne).
Når vi er ”hjemme”, finder du os i det grønne og frodige klimakvarter på det yderste Østerbro, men lige nu er vi genhuset tæt ved fodboldbanerne ved Svanemøllen. Ligegyldigt om vi her her eller hjemme, er vi tæt på Fælledparken, vandet og Østerbros mange spændende legepladser og tilbyder dermed mange muligheder for læringsaktiviteter med børnene.
Vi er tæt på både metro og S-tog (Ryparken og Svanemøllen), så det er hurtigt at komme til og fra arbejde – også hvis du bor uden for København.
Hvem vi er Vi går op i, at det er godt at være barn hos os. Både ved fokus på den nære trygge hverdag, rutiner og børnenes individuelle udvikling. Vi arbejder ud fra et pædagogisk årshjul, der tilgodeser de seks forskellige læreplanstemaer, tilrettelagt med baggrund i Den styrkede læreplan, som vi understøtter både i aktiviteter og på forskellig kreativ vis.
Vi tilbyder en institution, hvor vi - har dygtige og engagerede kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen
- har aktive og engagerede forældre
- gerne hjælper hinanden på tværs af stuer og afdelinger ved behov
- samarbejder om fælles projekter på tværs af afdelingen/huset, følger prioriteringer og traditioner
- værdsætter, at vi ikke arbejder ud fra 'vi plejer', men med ja-hatten på, hvor der er rum til at afprøve nye ideer, hvor vi løbende evaluerer
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør som udgangspunkt 37 timer ugentligt, og vores arbejdstid ligger primært i tidsrummet kl. 6.45-17.00
Vi ønsker stillingerne besat den 5. januar 2026.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Birgitte Olsen på 20 60 72 00.
Du bedes medsende CV, dokumentation for eventuelt tidligere ansættelse og eventuelle eksamenspapirer (PAU, PGU).
Søg via linket senest onsdagden 17. december 2025 Der afholdes samtaler løbende.