Energistyrelsen søger en generalist med erfaring indenfor beredskab og forsyningssikkerhed
Vil du være med til at styrke Danmarks beredskab og sikre en robust forsyning i en tid med stigende digitale og geopolitiske trusler? Så søger vi en kollega til vores tilsynsteam. Om os Du bliver en del af Center for Beredskab, som udvikler og forvalter rammerne for beredskabet i energi¬sektorerne. Vi arbejder for at sikre, at Danmark kan opretholde forsyningen i el-, gas-, fjernvarme-, fjernkøling-, brint- og oliesektoren – også i krisesituationer.
Vi samarbejder tæt med branchens virksomheder, Energinet, relevante myndigheder, internationale fora som IEA, NATO og EU, samt nationale aktører inden for cybersikkerhed og beredskab.
Centeret består af medarbejdere med forskellige fagligheder, og vi lægger vægt på sparring, læring og fælles problemløsning.
Om jobbet Du vil få en central rolle i tilsyns- og sagsbehandlingsopgaver. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Sagsbehandling af risiko og sårbarhedsanalyser og beredskabsplaner
- Skrivebordstilsyn samt deltagelse i fysiske tilsynsbesøg
- Bidrag til arbejdet i NOST og deltagelse i krisehåndtering
- Koordination og samarbejde med sektoren og andre myndigheder
- Vurdering og forståelse af bekendtgørelser, standarder og tekniske krav
- Arbejde tæt sammen med teamet om løbende udvikling af området
- Udarbejdelse af notater og beslutningsoplæg
- Bidraget til arbejdet i internationale fora og processer
Vi tilbyder en spændende hverdag i en organisation, der skal skabe sammenhæng mellem de praktiske, faglige problemstillinger og det politiske miljø. Vi har et uformelt miljø, med gode kolleger, høj faglighed og stort engagement.
Du får egne ansvarsområder, men arbejder samtidig tæt sammen med kollegerne i teamet om komplekse og fagligt brede sager.
Om dig Du har erfaring fra beredskabsområdet og trives i en rolle, hvor faglighed, koordinering og myndighedsarbejde går hånd i hånd.
Vi ligger vægt på at du:
- Har erfaring med risiko og sårbarhedsanalyser, beredskabsplaner og tilsyn
- Har deltaget i virksomhedstilsyn både ved skrivebordet og i praksis
- Har erfaring med notatskrivning, politisk betjening og myndighedsprocesser
- Har samarbejdet med sektoren og andre myndigheder
- Har arbejdet med krisehåndtering og kendskab til NOST
- Har gode analytiske evner og kan navigere i komplekse problemstillinger
- Arbejder selvstændigt og proaktivt
- Er samarbejdsorienteret og trives med at sparre om komplekse sager
- Har lyst til at lære nyt og udvikle dig fagligt
- Bidrager til et positivt arbejdsmiljø
Vi tilbyder En mulighed for at styrke Danmarks energiberedskab og spille en aktiv rolle i sektorens sikkerhed. Et fagligt stærkt miljø med gode kolleger, uformel tone og stort engagement.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse eller som kontorfunktionær på fuld tid, hvor ansættelse og aflønning sker på løngruppe 3 i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og HK.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og kan opretholde denne under ansættelsen.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedschef Malene Hein Nybroe på telefon 33950922 og på mail mahn@ens.dk.
Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Sådan ansøger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 12. december 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 51.
Forventet startdato er den 1. januar 2025.