En-to køkkenassistenter/kokke til madskolen på Damhusengens Skole og KKFO i Vanløse (fastansættelser)

fuldtid
En-to køkkenassistenter/kokke til madskolen på Damhusengens Skole og KKFO i Vanløse (fastansættelser)
  • Den Sociale Hjemmepleje - Københavns Kommune
  • Vibevej 9, 2400 København NV
I Københavns Kommune sætter vi velsmag og bæredygtighed i højsædet, når vi laver mad til byens børn. I 2023 startede vores madskole op for vores ældste elever, og nu er vi klar til at udvide med indvielsen af vores nye madskole for skolens yngste elever. Det betyder, at vores madskole arbejder i to køkkener og leverer mad til alle skolens elever.

Til vores madskole for 4.-9. årgang søger vi en-to køkkenassistenter/kokke. Stillingerne er fastansættelser og på fuld tid.

Vi har to opvaskere i vores madskole, og der vil være behov for og en forventning om, at man giver en hånd med i opvaskeområdet, når al servicen kommer retur efter spisningen. Personalet i køkkenet hjælper hinanden med at komme godt i mål med alle dagens opgaver.

I vores madskolen skal du sammen med de øvrige medarbejdere i køkkenet fortsætte den gode udvikling både i forhold til at lave mad for vores børn, inddragelse af elever i køkkenproduktionen og i udviklingen af vores madskole. I vores madskole arbejder vi med høj faglighed, mad lavet fra bunden og hos os er økologi og bæredygtighed vigtige parametre for driften, faktisk er vores madskole 90 % økologisk. Vi har et lavt klimaaftryk og vi tilstræber mindst muligt madspild.

Hos os bliver du en del at et stærkt fællesskab, hvor det daglige måltid skal blive en vigtig del af det pædagogiske læringsmiljø på vores skole. Du kommer til at bidrage aktivt med din viden, kreativitet og faglighed i dit tætte team og i samarbejde med elever, pædagoger, lærere og ledelse.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner, er en dygtig kok og kommunikator. Du har en høj køkkenfaglighed og finder gejst i den daglige drift og vil være optaget af at være en del af et hverdagsmadskøkken og team, hvor velsmagen er i højsædet. Du har måske allerede erfaring med storkøkkendrift eller har mod på at lære det, og kan holde hovedet koldt, når tempoet indimellem er højt i køkkenet.

Erfaring og indsigt i børnemad vil være en fordel, og vi har en forventning om, at du har lyst til at udvikle et køkken sammen med teamet, hvor I også involverer børnene i dagligdagen igennem gode og stærke relationskompetencer.

Vi tilbyder
Som en del af Damhusengens Skole får du mulighed for faglig sparring bl.a. gennem samarbejde og rådgivning fra Meyers Madhus. Du kan læse med om madskolerne i Københavns Kommune her.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er begge på 37 timer om ugen i et køkken, hvor du følger et skoleår og en skolenorm. Det betyder, at du holder ferie og fridage på de dage, hvor en skole naturligt ikke har åbent. Det betyder også, at din samlede fuldtidsstilling regnes ud på færre uger, og forventningen er derfor, at din ugentlige arbejdstid vil være større end de 37 timer. Vi ønsker, at du kan starte den 1. december 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan få mere information om stillingerne hos afdelingsleder Ida Ternström Brinch på 29 64 19 40.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 21. oktober 2025
Vi holder samtaler løbende.

Log ind