Vil du være med til at forme fremtidens kommunale genoptræning, hvor digitale løsninger går hånd i hånd med høj faglighed og nærvær? Så er det dig vi søger som ergoterapeut og fysioterapeut til almen genoptræning, gerne med interesse for cancer og neurologi.
Vær med til at gøre sundhedsreformen levende
Fra 1. januar 2028 skal 30 % af alle genoptræningsforløb være digitalt funderet.
Vi søger dig, der brænder for at bruge digitale løsninger i genoptræningen – og som har lyst til at gå forrest i implementeringen af nye måder at støtte borgerne på.
Det handler ikke om at erstatte det menneskelige møde, men om at udvide mulighederne for fleksibel, effektiv og nærværende træning – både fysisk og digitalt.
Dine primære opgaver
Vi søger dig, der
Vi tilbyder
Om Træningsteamet
Træningsteamet er organisatorisk placeret i Sundhedsafdelingen under fagcenter Omsorg og Sundhed og har fysiske lokaliteter i Fårevejle sundhedshus og Sundhedscenter Odsherred, Nykøbing Sj. Sundhedsafdelingen er bygget op omkring 5 enheder; Sundhedsrådgivningen, Træningsteam, Service og ejendomsdrift, Sundhedskoordinering og Rehabiliteringsenheden. Samlet set arbejdes der med folkesundhed og sundhedstilbud fx Livsstil- og Kronikerforløb, forebyggende hjemmebesøg, inkontinens, kompression, træning og genoptræning, hjerneskadekoordinering mm. Så du bliver en del af et tværfagligt miljø.
I selve træningsteamet er vi 14 fysioterapeuter, 4 ergoterapeuter, 4 træningsassistenter og 2 koordinatorer, og har et tæt samarbejde med sygeplejersker, diætist, sundhedskoordinator og hjerneskadekoordinator.
Vi tror på, at vi sammen kan skabe gode betingelser for det daglige arbejde og arbejdsmiljø uanset om du er nyuddannet eller erfaren. 
Vi prioriterer en god introduktion, tæt faglig sparring og mulighed for at udvikle dig i trygge rammer.
Interesseret?
Stillingerne er på 37 timer ugentligt med opstart 1. januar 2026 eller efter aftale. Vi er åbne for dialog om timetal.
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Der er fysisk fremmøde primært i Nykøbing Sj. – men der kan være perioder, eller dage, hvor du løfter opgaver anden steder.
Kan du se dig selv som en del af et fagligt stærkt team, der vil gøre en forskel for borgerne – både fysisk og digitalt?
Så send din ansøgning senest onsdag den 19. november 2025 kl. 12.00.
Samtaler afholdes tirsdag den 25. november 2025 (case indgår til samtalen).
Vil du høre mere eller se stedet, er du velkommen til at kontakte
Teamleder Mai Holst på tlf. 23 35 20 47.