Vil du være med til at sikre, at Hjemmeværnsskolens kurser bliver en succes – fordi din indsats får det hele til at hænge sammen? Og søger du en arbejdsplads, hvor udvikling, trivsel og fællesskab går hånd i hånd?
Så er du måske vores nye kollega! Om os Hjemmeværnsskolen er Hjemmeværnets uddannelsesinstitution. Vi udvikler og gennemfører uddannelser for Hjemmeværnets frivillige medlemmer – og vi er stolte af at gøre en forskel for Danmarks beredskab.
Hos os lægger vi vægt på medarbejdernes trivsel og faglige udvikling. Du får derfor gode muligheder for efter- og videreuddannelse, samt et socialt arbejdsmiljø med fælles arrangementer og et stærkt sammenhold.
Vi arbejder tæt sammen med både frivillige undervisere og kursister, hvor engagement, samarbejde og anerkendelse er nøgleordene i vores daglige arbejde.
Du bliver en del af et team, der består af 17 medarbejdere, hvor størstedelen er civilt ansat. Opgaverne for sektionen er meget forskellige, men alle løses ved en samlet fælles indsats. Vi støtter skolens kursusproduktion og daglige drift inden for administration og forvaltning, samt materiel til undervisningsbrug.
Om stillingen Du får base i Nymindegablejren, men der kan forekomme mødeaktivitet med fagcentre andre steder i landet.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Daglig ledelse af det administrative element, herunder kompetenceudvikling af dine medarbejdere
- kursusadministration der omfatter kursusindkaldelser, udarbejdelse af deltagerlister, tilskrivning af kvalifikationer m.m.
Endvidere kan dine arbejdsopgaver også omfatte:
- Sekretæropgaver i form af mødeindkaldelser, tage referat samt klargøring til mødeaktiviteter.
Skolen lægger vægt på, at du løbende gennemfører uddannelser for at fastholde og/eller udvikle dine kompetencer.
Hvorfor vælge Hjemmeværnsskolen? Hos os bliver du en del af et engageret og professionelt team, hvor samarbejde og arbejdsglæde er i fokus.
Du får mulighed for at påvirke din hverdag og udvikle dine kompetencer i et miljø med respekt, frihed og fleksibilitet.
Vi tilbyder:
- En chef, der bakker dig op og giver plads til faglig udvikling
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde – vi tror på balance mellem arbejde og privatliv
- Gode muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring
- Et arbejdsmiljø præget af trivsel, samarbejde og godt humør
- Et stærkt kollegialt sammenhold med sociale aktiviteter som idrætsdage, seminarer og uformelle arrangementer
Om dig - Du er kontoruddannet, og du har evnen og viljen til at dygtiggøre dig inden for dit funktionsområde.
- Du har gode IT-kompetencer, og det er en fordel, hvis du er bruger af KESDH/Workzone og SAP. Kender du ikke disse systemer, sørger vi for uddannelsen.
- Du har en professionel, fleksibel og positiv tilgang til at arbejde i et lille team.
- Du har et godt overblik og formår at favne flere opgaver samtidigt, samt prioritere dem.
- Du fremstår som det gode eksempel, og du har let til smil, forståelse og respekt for andres forskelligheder, hvilket også afspejler sig i din måde at kommunikere og lede på.
- Du kommer til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker på flere niveauer og fra mange forskellige organisationer, hvilket stiller krav til dine samarbejdsevner.
- Som person er du serviceminded og imødekommende, og du tager dig gerne af mange forskellige opgaver store som små.
- Du arbejder struktureret og er en god kommunikator både mundtligt og skriftligt.
Ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK), og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomst).
Alt efter dine kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Vil du vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte chefen for Driftssektionen, major Søren Graugaard Pedersen på telefon 2036 3197 eller på mail
hvs-chdr@mil.dk eller kommende kollega, kontorfuldmægtig Heidi Grastrup Jespersen på telefon 2135 7301 eller på mail
hvs-udv08@mil.dk.
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Rasmus Kunzendorf på telefon 2926 3785.
Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2025.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse den 1. januar 2026.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Hjemmeværnsskolen Hjemmeværnsskolen udvikler uddannelser, der styrker de frivillige hjemmeværnssoldaters kompetencer. Vi uddanner årligt ca. 5.000 kursister og samarbejder tæt med Forsvarets uddannelsesinstitutioner samt internationale partnere som U.S. National Guard, Norge, Sverige og de baltiske lande. Vi har en uformel og dynamisk arbejdskultur, hvor vi kombinerer tradition med moderne læringsmetoder. Bliv en del af vores team og vær med til at forme fremtidens Hjemmeværn!