Er du serviceminded, dygtig til at skabe gode brugeroplevelser og trives i en alsidig hverdag? Så kan du være vores nye kollega i Personlig Betjening i Odense. Velkommen til Personlig Betjening i Odense I Udlændingestyrelsens Borgerservice har vi den direkte kontakt med styrelsens brugere -både telefonisk og personligt. Det er primært gennem telefonivejledning og personlig betjening i Borgerservice, at vi i møder vores brugere og sikrer, at de får den bedst mulige vejledning om reglerne på et område, der har stor betydning for både samfundet og den enkelte bruger.
Udlændingestyrelsens strategi Mød Verden indgår som en naturlig del af vores arbejde, og du kan læse mere om den
her.
I Personlig Betjening i Odense er vi tre medarbejdere og én teamkoordinator. Din nærmeste personaleleder er almindeligvis fysisk tilstede én dag om ugen, men kan derudover kontaktes digitalt. Du får også ca. 55 engagerede kolleger på Sjælland, i Jylland og på Fyn med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Vi er uformelle og deler viden med hinanden, og vores fællesskab og samarbejde på tværs er stærkt. Kommunikation og kompetenceudvikling vægtes højt, og vi tror på, at vi udvikler os bedst gennem konstruktiv og aktiv feedback.
Sådan bliver din nye hverdag Din primære arbejdsopgave vil være at betjene vores brugere i Personlig Betjening, hvor de møder op personligt for blandt andet at få optaget biometri (fingeraftryk og foto).
Du vil også skulle vejlede brugerne og løse en række praktiske opgaver. Vi vejleder primært med udgangspunkt i vores hjemmeside
nyidanmark.dk.
Med tiden vil du desuden skulle betjene brugerne telefonisk og bistå med forskellige skriftlige sagsbehandlingsopgaver.
Om dig Du har en relevant baggrund - f.eks. en kontoruddannelse - og en åben og fleksibel indstilling til dit
arbejde, da opgaverne oftest påvirkes af omverdenen. Du skal kunne omstille dig hurtigt og trives med forandringer.
Vi forventer desuden, at du:
- kan vejlede brugere på både dansk og engelsk
- motiveres af mange korte betjeninger i løbet af arbejdsdagen
- er arbejdsom, resultatorienteret og engageret
- er kvalitetsbevidst og evner at møde brugerne på en professionel og serviceminded måde, da vi lægger vægt på at være en ”myndighed med venlighed”
- har gode samarbejdsevner og motiveres af at løfte i flok, da vi er gensidigt afhængige af hinanden for at komme i mål med vores fælles arbejdsopgaver
Arbejdstid og arbejdssted Borgerservice har faste åbningstider, og vi forventer, at du er mødestabil og indstillet på at arbejde inden for disse. Med tiden kan der blive mulighed for delvist hjemmearbejde.
Nysgerrig? Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte enhedschef Marie Louise Andersen Arenbrandt på telefonnummer 51 83 20 22 eller på e-mail
mana@us.dk.
Søg stillingen Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest den 21. november 2025
. Vi forventer at holde samtaler den 25. november 2025.
En del af samtalen vil foregå på almindeligt dagligdags engelsk. Der vil desuden være en kort skriftlig test af dine danskkundskaber uden hjælpemidler (ca. 15 min.).
Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes som kontorfunktionær i henhold til OAO-S-Fællesoverenskomsten og Organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Dannebrogsgade 3, 5000 Odense C.
Der er tale om en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen, og stillingen er med tiltrædelse 1. januar 2026.
Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”TJENESTEBRUG” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata
her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.