Ekstern lektor søges til undervisning i faget Business Controlling

deltid
Ekstern lektor søges til undervisning i faget Business Controlling
  • Syddansk Universitet
  • Universitetsparken 1, 6000 Kolding

Ved Institut for Virksomhedsledelse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet er en stilling som ekstern lektor ledig pr. 1. februar 2026. Tjenestestedet vil være Kolding. 

Der søges en eller flere eksterne lektorer til varetagelse af undervisningen i faget Business Controlling på cand.merc. Business Controlling i Kolding. Fagbeskrivelsen for faget findes her: Business Controlling. Ud over undervisning kan stillingen også indeholde vejledning.

Undervisning, vejledning og eksamination skal ske i samarbejde med instituttets forskere. Der er tale om et begrænset antal timer pr. semester. Arbejdsopgaver og timetal aftales med instituttet forud for hvert semester. Der kan ikke garanteres undervisningsopgaver i hvert semester.

Timetallet må ikke overstige 500 timer årligt, medmindre det af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse er nødvendigt. I sådanne tilfælde kan arbejdstimetallet udgøre 780 timer årligt.

Eksterne lektorer skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb efter universitetets bestemmelser, herunder også give forelæsninger, gennemføre eksaminer og andre evalueringer.

Det er muligt at læse mere om SDU og instituttet på www.sdu.dk/ivl

Om stillingen

Faget Business Controlling undersøger business controllerens rolle i organisationer med udgangspunkt i nyere akademisk forskning inden for controlling og økonomistyring. Vedkommende, der ansættes, skal kunne identificere og fortolke relevante studier fra førende akademiske tidsskrifter og formidle indholdet på en tilgængelig måde for de studerende. En ph.d.-grad i erhvervsøkonomi er en fordel, men ikke et krav.

Stillingen er tidsbegrænset til 3 år med mulighed for forlængelse/fastansættelse. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til lektor Jochen Theis på e-mail jot@sam.sdu.dk

Yderligere oplysninger om ansættelsesvilkår, kontrakt og administrative spørgsmål kan fås ved henvendelse til sekretær Lene Holbæk på telefon 65 50 32 71 eller e-mail Lho@sam.sdu.dk

Ansættelse som ekstern lektor forudsætter, at vedkommende - ved en fagkyndig bedømmelse i henhold til gældende regler - erklæres for kvalificeret hertil.

Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten relevant praksiserfaring på højt niveau inden for de seneste seks år, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.

En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår derudover i bedømmelsen.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation for akademikere i staten med tilhørende cirkulære til protokollat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter og bestemmelserne for Ekstern lektor, som den er beskrevet heri.

Ansøgning og videre proces

Du søger stillingen ved at uploade motiveret ansøgning samt CV inklusiv øvrigt materiale, der skal med i bedømmelsen. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt uploader dine filer.

Ansøgningen skal indeholde (alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format): 

  • Motiveret ansøgning

  • Curriculum vitae

  • Kopi af eksamensbeviser inklusive dokumentation for erhvervelse af kandidatgraden eller tilsvarende 

  • Evt. redegørelse for andre kvalifikationer relevante for stillingen

Dokumenter bør ikke indeholde CPR-nummer - i så fald skal CPR-nummer overstreges. 

Ansøgning og CV må max. fylde 10 Mb.

Der er ansøgningsfrist den 16. november 2025.

Vi gør opmærksom på, at shortlisting kan blive anvendt som led i bedømmelsesprocessen. Shortlisting er betegnelsen for den proces, hvor man blandt ansøgerne udvælger et mindre antal ansøgere til at gennemgå en faglig bedømmelse. 

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Log ind