Eksperter søges til ledig stilling ved EUSDI Gulf of Guinea

fuldtid
Eksperter søges til ledig stilling ved EUSDI Gulf of Guinea
  • Udenrigsministeriet
  • Asiatisk Plads 2, 1402 København K.
Eksperter søges til ledig stilling ved EUSDI Gulf of Guinea

Ansøgningsfrist: torsdag den 12. juni 2025, kl. 9.00 (DK tid).

Vil du være med til at styrke Danmarks civile engagement i verdens brændpunkter, så er denne stilling måske noget for dig? Gennem Udsendelsesfacilitet for Fred og Demokrati (UFD) tilbyder Udenrigsministeriet spændende udfordringer og mulighed for at gøre en forskel gennem sekundering til EU’s civile krisestyringsmissioner.

Stillingsbeskrivelse og kvalifikationer

EU har opslået en stilling som Civilian Crisis Management Adviser ved EU’s civile mission i Gulf of Guinea.

De generelle kvalifikationskrav samt en beskrivelse af stillingen kan findes her.

En beskrivelse af missionen kan findes på missionens hjemmeside.

Vilkår

Udsendelsens varighed forventes at være 12 måneder med mulighed for forlængelse.

Udsendelse sker på vilkår for Udsendelsesfacilitet for Fred og Demokrati: Reglement for UFD’ere.

Venligst bemærk, at det er et krav for udsendelse gennem UFD, at man er dansk statsborger.

Udenrigsministeriet/UFD sender ansøgninger fra de bedst egnede kandidater videre til EU, der indkalder de mest kvalificerede ansøgere til interview. EU modtager også ansøgninger til stillingen fra andre EU-medlemsstater. Såfremt EU ønsker at besætte en stilling med en dansk kandidat, vil Udenrigsministeriet/UFD indgå kontrakt med den pågældende - en såkaldt sekundering.

Ansøgning

For at søge stillingen bedes du registrere dig og søge via EU’s online ansøgningssystem ”Goalkeeper”: https://goalkeeper.eeas.europa.eu/registrar/web/DPA/11127/details.do

For at søge som sekunderet skal du trykke på ”Register now”-knappen til højre ud for NIRAS A/S Denmark. (Hvis linket ikke virker, venligst kopier adressen ind i din browser).

Ansøgningen skal være uploadet i ”Goalkeeper” senest torsdag den 12. juni 2025, kl. 9.00 (DK tid).

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte UFD på mail ufd-niras@niras.dk.

Har du spørgsmål til Goalkeeper, så se denne FAQ eller kontakt Goalkeeper-teamet på goalkeeper.registrar@eeas.europa.eu

Udenrigsministeriet/UFD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede til at søge stillingerne.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om UFD

UFD er en udsendelsesfacilitet under Udenrigsministeriet, der gør det muligt at sende danske eksperter ud på civile krisestyringsopgaver som bl.a. har til formål at stabilisere og styrke sikkerhedssektoren og fremme fred og demokrati.

UFD hører under kontoret for Migration, Fred og Stabilisering (MIGSTAB) i Udenrigsministeriet. MIGSTAB har det overordnede politiske ansvar for UFD, mens den daglige administration siden 2008 har været varetaget af NIRAS A/S.



Log ind