KUs Eksamenshus på Søndre Campus på Københavns Universitet søger 5-8 studentermedhjælpere til eksamenssupport- og værtsopgaver med tiltrædelse 1. juni 2025 eller snarest derefter.
Om os Eksamenshuset består af op til ca. 800 eksamenspladser, og i eksamensmånederne (januar, februar, juni og august) afholdes eksamener fra morgen til aften og i weekenderne.
Du vil blive en del af et team af supportere/værter, der yder IT-support og service til studerende under eksamen, så du skal trives med meget direkte brugerkontakt. Arbejdet er præget af godt humør og holdånd med gensidig respekt i et spændende miljø, hvor ikke to dage er ens. Arbejdet foregår fysisk i eksamenshuset på Søndre Campus.
Dine supporteropgaver vil fx være: - Sikre, at lokaler og teknik er klar til eksamensafholdelse
- Holde en kort introduktion i plenum for 40-100 studerende (afhængig af lokalestørrelse)
- Vejlede og hjælpe de studerende med tekniske problemer under eksamen
- Hjælpe med at stille mobilt eksamensudstyr op og tage det ned igen
- Deltage i workshops o. lign. der er med til at vedligeholde og udvikle eksamenshuset
- Deltage i andet forefaldende arbejde
Dine værtsopgaver vil fx være: - Tage imod studerende i døren
- Få studerende til at føle sig hjemme til eksamen
- Pladshenvisning og indtjekning af de studerende
- Overblik over eksamenslokalet, herunder briefing af eksamenstilsyn
- Holde kort, mundtlig intro i plenum for 40-100 studerende (afhængig af lokalestørrelse)
- Håndtere henvendelser fra de studerende før, under og efter eksamen
Vi forventer at du: - Studerer ved en videregående uddannelse
- Har gode It-kundskaber
- Er mødestabil, serviceminded og fleksibel
- Taler godt dansk og engelsk
- Er god til at håndtere pressede situationer
- Er lærenem, selvstændig og kan have mange bolde i luften
- Byder ind på vagter løbende - og særligt i de travle perioder
Du vil få oplæring i de relevante IT-platforme og rollerne som eksamenssupporter og eksamensvært.
Dine vagter kan ligge mellem 07:30 og 22:00 mandag-søndag.
Løn- og ansættelsesforhold Du vil blive ansat som studentermedhjælp efter overenskomsten mellem Finansministeriet og Studenteransattes Landsforbund (SUL)/Foreningen af Danske Lægestuderende for studenterundervisere ved universiteterne med tilhørende protokollat. Timelønnen er aktuelt kr. 186,38 + pension og feriegodtgørelse.
Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 8 timer.
Aflønning sker alene på grundlag af det faktiske antal ydede timer, og du er ikke garanteret et fast timetal.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. Du kan også læse mere her. Din ansøgning Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning vedlagt indskrivningsbekræftelse og CV via
Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget)
senest tirsdag 29. april. Ansættelsessamtaler vil finde sted uge 18-20.
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere spørgsmål Spørgsmål til stillingen kan rettes til Sektionsleder Jesper Vang Møller, Tel: 3533 6311,
jespervm@adm.ku.dk eller Didde Krause Marthedal Valvelin, Tel: 35326876,
div@adm.ku.dk.