Herningsholmskolen søger en uddannet lærer med linjefag eller praksiserfaring inden for undervisning i dansk som andetsprog til en fast stilling med tiltrædelse 1. december 2025. Herningsholmskolen er placeret i Herning by med ca. 550 glade elever, hvoraf ca. 65 elever går i vores specialafdeling for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og ca. 85 elever på vores afdeling på Holtbjerg. På skolen er vi ca. 90 ansatte fra forskellige faggrupper. Vi er ved at bygge ny skole, som vi flytter over i sommeren 2026.
Herningsholmskolen har et bredt elevgrundlag. En del af vores elever har dansk som andetsprog, og har brug for basis- eller supplerende dansk. I indeværende skoleår skal du, sammen med vores DSA-vejleder, varetage undervisningen af disse elever. Undervisningen vil foregå både inde i klasserne, i tæt samarbejde med lærerteamet, samt på hold. Med tiden forestiller vi os, at du også får nogle fagfaglige timer.
Du kommer desuden til at indgå i vores PLC-team sammen med skolens øvrige vejledere, samt i DSA-netværket i Herning Kommune.
Skolen er kendetegnet ved, at vi vægter fællesskabet højt, vi prioriterer faglighed og oplever forskellighed som en væsentlig styrke. På skolen er der en venlig og hjertelig omgangstone mellem elever, forældre og personale, mellem kolleger indbyrdes og mellem ledelse og medarbejdere, hvilket vi oplever som en forudsætning for trivsel for både børn og voksne.
Du skal være rummelig, samarbejdsvillig og god til at kommunikere med elever, forældre, kolleger og ledelse. På alle klassetrin er der tæt samarbejde med årgangens andre faglærere, og det forventes derfor, at du er villig til at dele og drøfte dine erfaringer med dine kolleger.
Læs mere om skolen på
Herningsholmskolens hjemmesideYderligere oplysningerDu er velkommen til at komme og se afdelingen, og eventuelle besøg eller yderligere information kan aftales med skoleleder Lone Krog på telefon 40 41 44 49.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 29. oktober fra kl. 14.30.
Ansøgningsfrist23. oktober 2025 kl. 12.00.