Vil du være med til at bidrage til sekretariatsbetjening af Sundhedsråd Midt og Vestsjælland og omsætte sundhedspolitik til konkrete handlinger? Kan du navigere i en reformtid med nye initiativer, som skal implementeres, mens gode erfaringer fastholdes og videreudvikles? Så kan du være vores nye kollega.
Om Sundhedsråd Midt og Vestsjælland
Med sundhedsreformen etableres 17 Sundhedsråd, der får central indflydelse på de økonomiske rammer og prioriteringer i sundhedsvæsenet.
Sundhedsråd Midt og Vestsjælland bliver et stående politisk udvalg under Region Østdanmark og dækker de to akutsygehuse i Holbæk og Slagelse samt 8 kommuner: Slagelse, Holbæk, Næstved, Ringsted, Sorø, Odsherred, Kalundborg og Lejre.
Sekretariatsbetjeningen af Sundhedsråd Midt og Vestsjælland varetages af de to akutsygehuse og Region Østdanmark i fællesskab - og i tæt samarbejde med kommunerne.
Om stillingen
Du vil få en vigtig rolle i at koordinere og understøtte samarbejdet mellem region, kommuner, almen praksis samt øvrige interessenter på sundhedsområdet. Stillingen indeholder:
Din profil og kvalifikationer
Vi søger en dygtig AC-generalist, der har lyst til at være en del af en politisk styret organisation med mange forskellige interessenter. Vi lægger vægt på, at du:
Det er en fordel, hvis du har erfaring med sundhedsområdet og arbejdet i en politisk styret organisation.
Hvem er vi
På Holbæk Sygehus vil sekretariatsbetjening af det kommende Sundhedsråd Midt og Vestsjælland organisatorisk være forankret som en ny funktion i Økonomi og Planlægning i Staben.
Økonomi og Planlægning er en central del af Holbæk Sygehus. Vi rådgiver og sparrer med sygehusledelsen og afdelingsledelser på sygehuset, så vores fælles indsats skaber værdi for patienter og pårørende. Vi lykkes med opgaverne fordi vi kan samarbejde og er gode kolleger, der støtter hinanden fagligt og socialt. Hos os får du ansvar og spændende opgaver og et stærkt samarbejde med engagerede kollegaer.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på fuld tid. Afhængig af erfaring kan placering ske som specialkonsulent eller chefkonsulent. Løn- og vilkår efter gældende overenskomst.
Arbejdssted vil være Holbæk Sygehus. Du skal være indstillet på mødeaktivitet indenfor Sundhedsråd Midt og Vestsjællands geografiske område.
Vil du vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Økonomi og Planlægningschef Pernille Mandrup på tlf. 30 46 61 39 eller mail: pman@regionsjaelland.dk
Ansøgning og information
Hvis du synes du ovenstående lyder interessant, så send os din ansøgning samt CV og eksamensbevis senest d. 21. december 2025.
Vi forventer at afholde 1. ansættelsessamtale tirsdag den 6. januar 2026 og 2. samtale fredag den 9. januar 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.