Drømmer du om at dygtiggøre dig i behandling af mennesker med kroniske sår?

deltid
Drømmer du om at dygtiggøre dig i behandling af mennesker med kroniske sår?
  • Bispebjerg Hospital
  • Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Brænder du for sårbehandling og ønsker at udvikle dine kompetencer i et velfungerende og tværfagligt team? Så er dette din chance!

Vi søger en engageret og fagligt dygtig sygeplejerske til vores dynamiske sårteam pr. 1.9.2025. Stillingen er på 32 timer/uge, med weekendvagt i vores sengeafdeling hver 8 uge.

Vi er et velfungerende tværfagligt sårambulatorium med mange spændende og varierende sygepleje opgaver. Vi varetager og planlægger behandling af mennesker i komplekse sårforløb, altid med udgangspunkt i det enkelte menneske. I vores team er der gode muligheder for faglig sparring og læring i forhold til sår- og kompressionsbehandling.

Som sårsygeplejerske bliver du en del af vores velfungerende tværfaglige sårteam som består af sårsygeplejersker, læger, fodterapeuter og sekretærer. Vi har et godt arbejdsmiljø med plads til både faglighed og sociale arrangementer.

Vi tilbyder:
• Et veltilrettelagt introduktionsforløb
• Fokus på personlig og faglig udvikling i forhold til den enkelte medarbejder og gruppens kompetencer
• Et spændende ambulatorium i konstant udvikling
• Mulighed for deltagelse ved nationale og internationale temadage og kurser

Hvem er du?
• Du har lyst til at arbejde med mennesker med sår og er motiveret for korttidspatientkontakt
• Du er engageret, lærevillig og reflekterende i din tilgang til arbejdet
• Du trives med at arbejde i tværfaglige teams.
• Du har erfaring, kurser eller uddannelse inden for sårbehandling (ikke et krav, men en fordel).

Vi arbejder med BFH´s strategi for sygepleje 2024-2028 med særligt fokus på patientcentreret sygepleje og evidensbaseret praksis. Vi uddanner sygeplejestuderende og modtager sygeplejersker i studieforløb i forbindelse med sårkurser og uddannelser.
Lyder dette som noget for dig?
Du kan få et lille indblik ved at følge vores Instagramprofil #Videncenterforsårheling.

Ansøgningsfrist: 12 juni 2025
Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt oversygeplejerske Merete Hartun Jensen, mobil 24616746.
Mail: Merete.Hartun.Jensen@regionh.dk

Log ind