Driftstekniker til Region Sjællands Overvågning (OC)

fuldtid
Driftstekniker til Region Sjællands Overvågning (OC)
  • Region Sjælland
  • Ærtekildevej 1, 4100 Ringsted

Er du skarp på overvågning, drift og sikkerhed? Trives du med at arbejde i et dynamisk miljø, hvor du har en central rolle i at sikre stabiliteten af kritiske IT-systemer? Så kan du være den driftstekniker, vi søger til Region Sjællands Overvågning!

I Koncern Digitalisering arbejder vi målrettet med at understøtte Region Sjællands sundhedsvæsen med robuste og sikre IT-løsninger. Overvågningen er hjertet i vores driftsorganisation og sikrer, at vores kritiske IT-infrastruktur kører stabilt døgnet rundt. Vi er i gang med at styrke vores team og søger derfor driftsteknikere til vores 24/7-vagtrul.

Vi understøtter regionens digitale beredskab
Som driftstekniker i vores overvågningsteam bliver du en central del af Region Sjællands digitale beredskab. Din indsats er afgørende for at sikre en stabil drift af Region Sjællands kritiske IT-infrastruktur, herunder Sundhedsplatformen.

I din rolle vil du have ansvaret for at overvåge kritiske IT-systemer og reagere proaktivt på sikkerhedsevents. Du sikrer fremdrift på kritiske incidents og håndterer eskalering af sager til bagvagter, specialister og leverandører. Derudover spiller du en vigtig rolle i vedligeholdelsen af systemer og action cards samt i arbejdet med løbende forbedringer af overvågnings- og driftsprocesser.

Du samarbejder tæt med on-site support, driftsafdelinger og projektteams ved overlevering fra projekt til drift, og du bidrager til, at Region Sjællands IT-infrastruktur kører stabilt døgnet rundt.

Bliv en del af vores team
Som en del af vores team gør din indsats en reel forskel. Du får en afvekslende arbejdsdag med faglige udfordringer og bliver en del af et engageret team, der vægter samarbejde og sparring højt. Vi prioriterer både din personlige og faglige udvikling og giver dig mulighed for at styrke dine kompetencer i et miljø, hvor læring og videndeling er en del af hverdagen.

"Der er høj faglighed i teamet og vi bidrager alle med hver vores kompetencer. Privatlivet og arbejdslivet skal hænge sammen, og der synes jeg skifteholdsarbejde fungerer perfekt. Derudover er der højt til loftet med masser af godt humør" – Kommende kollega Jeanette.

Læs mere om os og vores arbejdsplads.

Er du vores nye driftstekniker?
Vi søger dig, der har en struktureret og analytisk tilgang til problemløsningen, og trives i et teamorienteret miljø. For at lykkes i rollen ser vi gerne, at du:

  • Har en IT-supportuddannelse eller anden relevant erfaring
  • Er vant til at arbejde med overvågning og supportopgaver
  • Kommunikerer klart og tydeligt på dansk, både skriftligt og mundtligt
  • Har erfaring med skiftende arbejdstider på alle døgnets timer

Kan du derudover holde hovedet koldt, prioritere opgaver og samarbejde effektivt på tværs af teams og eksterne samarbejdspartnere, så hører vi meget gerne fra dig.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost. Din daglige arbejdsplads vil være i Koncern Digitalisering i Ringsted.

På baggrund af stillingens karakter og ansvarsområder gør vi opmærksom på, at vi, inden du kan tiltræde i stillingen hos Koncern Digitalisering, indhenter en straffeattest.

Interesseret?
Hvis det lyder interessant for dig så send os en kort ansøgning og CV senest den 5. december 2025. Samtaler vil blive afholdt løbende i Ringsted. Ansættelse ønskes snarest muligt.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte funktionschef Dennis Fagerstrøm Petersen på tlf.: 93 57 47 81 eller mail: denpe@regionsjaelland.dk

Koncern Digitalisering - stærkest til digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Det er spændende og udfordrende - og du kan være med til at skabe innovative teknologiske løsninger, der sætter borgerne i centrum.

#stærkesttildigitalisering

Lær os bedre at kende
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Log ind