Har du erfaring med ledelse, planlægning og drift? Ønsker du at sikre høj kvalitet og tilfredse brugere? Vi søger en driftsleder til vores etablissementspartnerelement på Marinestation København, beliggende på Nyholm, som kan levere professionel og engageret service. Om os Vi er en del af et landsdækkende netværk med 29 etablissementspartnerelementer fordelt på Forsvarsministeriets tjenestesteder. Vores opgave er at forbedre den lokale tilstedeværelse og sikre tæt kontakt med brugerne. Vi har ansvaret for bygningsdrift og mindre vedligeholdelsesopgaver og fungerer som den primære kontakt til Ejendomsstyrelsen på tjenestestedet.
Dit faste tjenestested vil være på Nyholm.
Om stillingen Som driftsleder vil du, i samarbejde med chefen for partnerelementet, stå for planlægning, prioritering og udførelse af drifts- og vedligeholdelsesopgaver. Du vil håndtere projekter under 100.000 kr. og koordinere med eksterne leverandører. En vigtig del af rollen er at sikre kvalitet i både egen produktion og leverandørydelser, herunder håndtering af klager og fejl.
Du vil udarbejde og implementere lokale driftsplaner i overensstemmelse med Ejendomsstyrelsens retningslinjer, i samarbejde med relevante parter, og sikre overholdelse af budgettet. Du vil også fungere som stedfortræder for chefen og have mulighed for at arbejde med opgaver, der spænder fra ledelse og drift til økonomiopfølgning og kundeservice.
Der vil være rejseaktivitet i forbindelse med arbejdet, og det kan til tider ligge uden for normal arbejdstid.
Om dig Vi søger en person med erfaring inden for etablissementsdrift, gerne med en kombination af produktionsplanlægning, bygningsvedligehold, budgetstyring og ledelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra Forsvaret eller offentlig forvaltning.
- Du har en relevant teknisk uddannelse, gerne suppleret med ledelsesuddannelse, og erfaring med samarbejde med både offentlige myndigheder og eksterne leverandører.
- Gode kommunikationsevner, åbenhed og evnen til at træffe beslutninger er vigtig, og du trives med at skabe og fastholde relationer i en varieret hverdag.
- Solid erfaring med it-værktøjer, herunder Microsoft Office-pakken og SAP, er nødvendig.
Ansættelsesvilkår Du ansættes og aflønnes i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).
Der er mulighed for forhandling om tillæg baseret på dine kvalifikationer og kompetencer. Stillingen inkluderer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt inkl. frokostpause og ansættelsen er hurtigst muligt.
Kontakt og Ansøgning Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef af etablissementspartnerelement Nyholm Allan Ejstrup på telefon: 2076 1485.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Pia Knudsen på telefon 3266 5783.
Ansøgningsfristen er den 7. august 2025.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommandoen Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet ved at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Etablissement- og Terrænkommandoen leverer et fuld service koncept, hvor opgaverne omfatter; Facility management, nybyggeri, vedligehold, miljø- og energiopgaver samt naturpleje – og udføres overvejende via eksterne leverandører.
Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Vi har i alt 860 etablissementer spredt ud over hele Danmark.
Ejendomsstyrelsen er overvejende en civil arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videns fællesskaber. Styrelsen har ejendomsdriften i centrum: Både i opgaveløsningen med vores kunder og i forhold til kompetenceudvikling af vore medarbejdere.
Etablissement- og Terrænkommandoen har et samlet budget på ca. 2 mia. kr., 2,4 mio. m2 bebyggelse i vores portefølje, et samlet øvelsesareal på ca. 36.000 hektar og vi beskæftiger ca. 1800 medarbejdere.
Du kan læse mere om Etablissement- og Terrænkommandoen på www.ejendomsstyrelsen.dk