Er du hurtig til at identificere processer og problemer og kan du slet ikke lade være med at tænke over hvordan du optimerer en arbejdsproces? Er du den fødte problemknuser? Er du handlekraftig?
Så er der nu en helt unik mulighed for at blive en del af en ambitiøs virksomhed i vækst og muligheden for selv at forme din stilling og sætte dagsordenen i denne nyoprettede stilling.
Som Driftsleder er du ansvarlig for driften på tværs af vores butikker. Du vil have fokus på at sikre, at butikkerne kører fejlfrit og har et kompetent og motiveret personale. Din rolle involverer daglig ledelse, oplæring, problemløsning og procesoptimering.
Vi søger en Driftsleder, som forstår og kan eksekvere på, at driften er en nøglerolle for salget og virksomhedens fremtidige succes.
Det er en hands-on rolle hvor størstedelen af din tid bruges sammen med medarbejderne i butikken, for at være en synlig og nærværende leder.
Det er ikke et krav at du kender til asiatiske fødevarer, dog forventes det at du sætter en dyd i at lære det du arbejder med at kende, og løbende opbygger et kendskab til vores sortiment.
Nøgleansvarsområder
Sikring af stabil daglig drift i alle butikker
Oplæring af medarbejdere
Kontinuerlig og selvdrevet optimering af arbejdsprocesser
Vedligeholdelse og udarbejdelse af Egenkontrol (FVST)
Koordinering med eksterne og interne partnere
Planlægning og indkøb af driftsmidler
Vi forventer, at du er/har:
Erfaring med forandringsledelse og god kommunikation
Proces- og udviklingsorienteret
Omstillingsparat og fleksibel
Struktureret og har overblik selv i travle tider
Du har naturlig forståelse for IT og systemer
Kan arbejde selvstændigt og er selvkørende
Kan tale, læse og skrive dansk og engelsk uden besvær
Arbejdsforhold
Stillingen indebærer arbejde i alle vores butikker, hvor der er mange skift og et højt tempo, hvilket kræver stor fleksibilitet. Du får ansvaret for at sikre, at alt kører som smurt, og når der er ekstra travlt, forventes det, at du selv kan tage vagter efter behov. Arbejdet foregår i alle butikker og et ugentligt møde på vores kontor og lager i Albertslund.
Du indgår i Detail lederteamet, som består af dig, Personalelederen og Salgslederen, hvor I samarbejder tæt på daglig basis for at understøtte butikkernes trivsel og vækst.
Hvis du motiveres af at arbejde i en virksomhed hvor der er fart på, og hvor der er kort fra idé til handling, er dette den rette mulighed for dig.
Om os
Siden 1990, da butikken på Nørre Voldgade åbnede, har vi haft en klar vision: at bygge bro mellem Østen og Vesten.
Vi tror på, at kultur deles bedst gennem mad. Derfor er vi altid på udkig efter autentiske asiatiske varer af høj kvalitet og dedikerer os til at vejlede og inspirere inden for det asiatiske køkken. Vores ambition er at skabe oplevelser, der går langt ud over blot at levere et produkt. Vi ønsker at sprede forståelsen af asiatisk madlavning gennem inspirerende og god service – for os er det hjertet i alt, hvad vi gør.
Virksomheden drives i dag af familiens 2. generations søskendepar, som kommer fra corporate baggrunde med entreprenørskab i blodet og uendelige mængder af passion for arbejdet. Vi er en ung virksomhed, der har store ambitioner om at vokse og arbejder i tilstande lig en start-up.
Bliv en del af vores rejse, hvor vi dagligt bringer Østen og Vesten tættere sammen – én bid, én oplevelse og én fortælling ad gangen.
Ønsker du at søge denne stilling bedes du sende dit CV og ansøgning til job@denkinesiskekoebmand.dk med titlen "Driftsleder"