DMR søger projektmedarbejder til vores afdeling for støj og bygningsakustik

fuldtid
DMR søger projektmedarbejder til vores afdeling for støj og bygningsakustik
  • Dansk Miljørådgivning A/S (DMR Geoteknik, DMR Skimmel & DMR Arbejdsmiljø)
  • Marielundvej 46E, 2730 Herlev

Afdelingen DMR Støj og Akustik vækster fortsat med spændende projekter i hele landet, og vi leder derfor efter endnu en engageret akustiker til fremtidig løsning af akustik- og støjopgaver.

Ansættelsesstedet kan være et hvilket som helst af vores 16 kontorer, det vigtigste for os er at finde den rette kandidat. Du har således muligheden for at få et job tæt på din bopæl.

Afdelingen håndterer projekter indenfor beregning og måling af ekstern støj og vibration, bygnings- og rumakustik.

DMR er et rådgivende ingeniørfirma, drevet af høj faglighed og fokus på opgaveløsning frem for systemer og bureaukrati. Vi er ca. 260 medarbejdere fordelt på 16 kontorer i Danmark og 2 i Norge. Vi arbejder tillidsbaseret med stort ansvar og frihed for den enkelte medarbejder. Du har fx medbestemmelse på fordeling af arbejdstid hjemme og på kontorerne, og vi regulerer gerne din arbejdstid efter dine ønsker og behov.

Vi er en tværgående national afdeling med medarbejdere, der arbejder fra de forskellige kontorer tæt på egen bopæl, men med et tæt, tillidsfuldt og velfungerende samarbejde både internt i afdelingen og med de øvrige afdelinger i DMR.

Vi forventer at du:

  • er akademisk uddannet, med speciale i akustik og har relevant erhvervserfaring.
  • er god til at kommunikere på dansk i både skrift og tale.
  • er detaljeorienteret og god til at arbejde struktureret.
  • kan være projektleder på egne sager og kan have ansvar for sagers økonomi.
  • har rådgivererfaring.
  • har erfaring med SoundPLAN støjberegninger.

Vi tilbyder:

  • en unik jobmulighed hvor faglighed og projektledelse går hånd- i hånd.
  • et spændende job i et ambitiøst firma med en uformel omgangstone, hvor du har mulighed for at påvirke dine egne arbejdsopgaver
  • gode muligheder for faglige og personlige udfordringer i et firma, der sætter kvalitet og faglig udvikling i højsædet
  • løn og ansættelsesforhold til dine kvalifikationer.

Til den rigtige og kvalificerede kandidat tilbyder DMR derfor en personcertificering i Miljømåling – Ekstern Støj og (og evt. trafikstøj), så du sammen med afdelingens andre certificerede medarbejdere kan løse certificerede støjopgaver.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte fagchef Oliver Jokumsen på ojo@dmr.dk eller tlf. 41 30 35 37.

Ansøgning bedes sendt til job@dmr.dk

Ansøgningerne behandles løbende.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder i DMR: Medarbejder hos DMR

Log ind