Har du lyst til at arbejde helt tæt på topledelsen og bidrage til, at arbejdsdagen hænger sammen, og at det gode samarbejde og løsninger står i centrum i en travl hverdag? Motiveres du af at koordinere dig ud af enhver kalenderudfordring, og kan du bevare overblikket trods ændringer af planer flere gange dagligt? Så er jobbet som direktionssekretær i Vurderingsstyrelsen noget for dig. Varierende opgaver med mange snitflader I Ledelsessekretariatet betjener vi direktionen og samarbejder med styrelsens øvrige kontorer. Som direktionssekretær vil du, sammen med dine andre kollegaer i kontoret, løse en række opgaver omkring direktionen, den øvrige koncern, samt Skatteministeriets departement.
Dine opgaver vil være varierende af både praktisk og koordinerende karakter med mange snitflader og krav til samarbejde på tværs. Vi søger en ny kollega, der synes, at det er sjovt at gå på arbejde i et miljø, hvor tingene går stærkt, og hvor der ofte er korte deadlines.
Der er garanti for spændende og udfordrende opgaver, hvor du bl.a. skal bistå med:
- kalenderstyring for direktionen
- mødeforberedelse og forplejning
- Udarbejde referater og PowerPoint-oplæg
- understøtte ledelsessekretariatet administrativt
- øvrig ad-hoc betjening af direktionen som mødebookninger, kopiering, korrekturlæsning, mv.
Det er afgørende, at du i dialog med dine kolleger løser opgaverne effektivt og med høj kvalitet.
Serviceminded med fokus på løsninger og et skarpt overblik Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du har formentlig en relevant kontoruddannelse eller akademiker med et stort administrativt gen, og det er en fordel, hvis du har tidligere erfaring med direktions- eller ledelsesbetjening fra et lignende job.
Vi søger en kollega, som:
- er serviceminded, løsningsorienteret og kan holde mange bolde i luften
- er proaktiv og evner at planlægge, organisere og arbejde struktureret
- arbejder selvstændigt og følger op på opgaver
- er stærk i både mundtlig og skriftlig formidling
- har et højt humør og gå-på-mod.
Det er væsentligt, at du motiveres af forskelligartede arbejdsdage. Som person er du dedikeret til dine opgaver og har øje for, hvordan du kan hjælpe en travl topledelse bedst muligt. Du er indstillet på at gøre en ekstra indsats, når der er behov for det, og er en god kollega, der vægter samarbejde med dine øvrige kollegaer i styrelsen højt.
Vi kan tilbyde en god arbejdsplads, hvor der er fokus på trivsel og samarbejde, og vi har en uformel omgangstone sammen i hverdagen. Du får en kontorchef og et par håndfulde gode kolleger, som vil hjælpe dig godt ind i jobbet hos os.
Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest onsdag den 24. september kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt den 29. og 30. september samt 6. og 7. oktober. Der kan indgå en personanalyse i forbindelse med en evt. 2. samtale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinator for direktionssekretærteamet Regitze Tetzlaff på tlf. 72 37 38 84 eller kontorchef i Ledelsessekretariatet Rasmus Hylleberg på tlf. 72 37 76 33.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet reference og straffeattest.
Forventet tiltrædelsesdato er snarest muligt eller d. 1. december 2025.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er på Lindevangs Alle 8, 2000 Frederiksberg og forventeligt 3-5 dage om måneden på Vurderingsstyrelsens kontor på Ny Østergade 11, 4000 Roskilde.