Digitaliseringskoordinator til IT & Digitalisering

fuldtid
Digitaliseringskoordinator til IT & Digitalisering
  • Ringkøbing-Skjern Kommune
  • Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing
Digitaliseringskoordinator til IT & Digitalisering
 
Vil du drive kommunens netværk af digitale agenter, være vores stregspiller i koblingen af mennesker og teknologi – og komme helt tæt på beslutningerne i en ambitiøs kommune, der ser digitalisering som en fælles opgave?

 

Hvad søger vi?

Vi søger en digitaliseringskoordinator som bliver en central figur i kommunens digitaliseringsagenda – både som koordinator og som ledelsens højre hånd i hverdagen. Du skal hjælpe os med at skabe fremdrift i vores projekter, skabe nye faglige synergier og understøtte de gode ledelsesbeslutninger. 

Du skal facilitere og koordinere kommunens netværk af digitale agenter. Det betyder, at du f.eks. planlægger og afholder netværksmøder, skaber overblik over fælles indsatser i kommunen, etablerer strukturer for videndeling og samler erfaringer, så de kan bruges på tværs af organisationen. 

Du er med til at sætte digitalisering på dagsordenen på tværs af hele organisationen. Det gør du bl.a. ved at organisere og facilitere temadage og ledelsesdage, hvor du bringer viden, trends og konkrete erfaringer i spil – og ved at være arrangør af kommunens digitaliseringsmesse i 2026. 

Du skal understøtte vores digitaliseringsprojekter med din nysgerrighed, struktur og vedholdenhed. Dine opgaver kræver også, at du er opsøgende, banker på døre, og bygger gode relationer på tværs. 

Samtidig skal du også være ledelsens højre hånd i en omskiftelig hverdag. Det betyder, at du bl.a. skriver sagsfremstillinger og notater, forbereder møder samt processer og løser flere forskellige ad hoc-opgaver, der binder drift og udvikling sammen. Du får derfor også et tæt samarbejde med IT & Digitaliseringschefen og teamlederen.

 

Hvem er du?

Vi glæder os til at høre om din baggrund, og især hvordan du konkret kan byde ind på opgaverne i stillingen. Du har gerne erfaringer fra en politisk styret organisation samt en grundlæggende forståelse for de kommunale velfærdsområder og aktuelle reformer. 

For at lykkes i rollen skal du være en selvstændig og struktureret person, der samtidig bærer på en stor nysgerrighed og lyst til at lære nyt. Du er effektiv og fleksibel i din opgaveløsning. Det er også vigtigt at du har et stort mod – både til at kaste dig ud i det ukendte – og til at tage initiativ, selvom retningen ikke altid er fastlagt 100%. 

Du skal kunne trives i opgaverne, selvom kompleksiteten øges undervejs, og du møder dine samarbejdspartnere med en positiv attitude og smil. For dig er samarbejde noget, der sker helt naturligt, og du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.

 

Vi tilbyder dig: 

  • Et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet, en humoristisk og respektfuld omgangstone, samt et innovativt samarbejde på tværs af organisationen
  • Et stort selvstændigt ansvar, gode kollegaer med stærke faglige kompetencer
  • En varieret hverdag med fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
  • En ordentlig, nysgerrig og aktivt handlende arbejdsplads
  • Mulighed for efteruddannelse og kompetenceudvikling

 

Om IT & Digitalisering

Du bliver en del af afdelingen IT & Digitalisering, som er placeret i staben Personale og Digitalisering. Dit fysiske arbejdssted vil være på rådhuset, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing. 

IT & Digitalisering arbejder med alt fra IT-drift, datasikkerhed, forretningsapplikationer, RPA og AI, digitaliseringsprojekter, drift af servicecentret, netværk, datacenter og meget andet. Afdelingen er kendetegnet ved at være i en stor udvikling, med et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde, tillid og nysgerrighed driver os frem. Vi arbejder med digitalisering som en fælles opgave på tværs af fagområder og niveauer, og har fokus på at skabe værdi for hele organisationen. For os handler digitalisering om mennesker. Her får du kolleger, der brænder for digitalisering og deres fagligheder hver især – men som samtidig også er jordnære, humoristiske og hjælpsomme.

 

Løn og ansættelse

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt. En ansættelse hos Ringkøbing-Skjern Kommune medfører et krav om anvendelse af MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto. 

 

Praktisk information

Send os din ansøgning med relevante bilag via vores rekrutteringssystem senest søndag 16/11.

Umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb beslutter ansættelsesudvalget, hvem der skal inviteres til samtale. De udvalgte kandidater kontaktes telefonisk. Ansættelsesudvalget består af stabschef Jesper Lemming, IT & Digitaliseringschef Niels Sønderskov, teamleder Joan Nørremark og IT-konsulent Mikael Rosenkvist. 

Samtaler afholdes mandag den 1. december 2025 mellem kl. 08.00-17.00

Som en del af rekrutteringsprocessen indgår et testforløb: For at komme i betragtning til samtalen skal du acceptere at gennemføre NEO-PI-3 personlighedstest samt IST 2000 R kognitiv test. Du får en mundtlig tilbagemelding på dine testresultater, før selve samtalen finder sted. På samtaledagen får du først stillet en lille opgave med forberedelsestid. En kort præsentation af opgaven vil indgå i den efterfølgende samtale. Samtalen faciliteres af en konsulent fra HR & Kommunikation.

Indhentning af referencer sker kun for den kandidat, der tilbydes stillingen, og først efter samtykke. Oplysninger behandles fortroligt og alene til brug for endelig ansættelsesvurdering. 

 

Yderligere oplysninger

For yderligere oplysninger omkring stillingen er du velkommen til at kontakte IT & Digitaliseringschef Niels Sønderskov niels.sonderskov@rksk.dk 

Læs mere om Ringkøbing-Skjern Kommune og vores værdier på: www.rksk.dk

 

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Log ind